- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
66

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

66 Emil
Aarestrup

paa det bonede Gulv med en forgyldt Sølvtallerken
fyldt med glimrende Gelée og det i en Malstrøm af
Flor- og Silkekjoler->, eller hvorledes han af
en «hvidbestrørapet, hvidvestet, fintbar-beret»
Kammertjener føres til sit Værelse om Aftenen og
«i en ’Damaskesseng med ildrødgloende Silketæpper
belyst af en stor Sølv-Armstage slnmrer blidelig
ind». Og han, som af Naturen var anlagt til en
sanselig og kvindekær Poet, har af et Haand-Iryk,
han fornam gennem en lille hvid Handske, af en
prægtig Baldragt, der strøg ham forbi, af mangt et
straalende Blik og mangen en flygtig Berøring hentet
Anledningen til blussende Digte og elektrisk glimtende
Ritorneller. Etsteds skriver han: «Paa Ravnholt har
jeg tilbragt flere Middage og Nætter, ret hyggelige,
med Sølvterriner og Skildpaddesuppe, Dyresteg og
Champagne, ikke at tale om Baron B.s superbe Cigarer,
Grev B.s gentile Jagthistorier og Baron W.s gemytlige
Aftenunderholdning paa vore respektive Værelser til
KL 121/2 Nat. Ærkearistokratiske er disse Herrer og
Fruer, men - jeg er vant til den Slags Folk, og man
kan ikke nægte, at Livets Gomfort træder synligst
frem i deres gode Dagligstuer, og at megen Sjæleadel
og Dygtighed kan være forenet med Adelskabet. Deres
Fruentimmer er ofte meget nydelige.» Og et andet
Steds: »Forresten lever jeg med Grever og Baroner, med
Dyresteg og Kage, Champagne og Madera, skønt stadig
afbrudt af lusede Indsiddere og fnattede Barselkoner,
af løbske Heste og knækkede Vognaksler o. s. v.» At
det ikke var nogen Tilfældighed, men en Tilbøjelighed,
der førte ham sammen med Landaristokratiet, ses bedst
deraf, at hans Omgangskres, da han fik Embede paa
Fyen, var ganske af samme Beskaffenhed som tidligere
paa Lolland. Hvad Figur han gjorde i den adelige
Verden har han selv etsteds med meget Lune skildret:
«Praksis, .ciger lian, bestaar ikke alene i den
betænksomme Mine og de vellugtende Pulvere, jeg
som bedaget Praktikus og Læge af lollandsk Renommé
ordinerer. Jeg" er tillige den fine Selskabsmand,
Skønaand, Menneske med ualmindelig Dannelse, og
er mit Haar ikke just altid ordnet - saa har jeg
dog mit Atlaskhalstørklæde bundet med en æstetisk
Nonchalance og strækker Benene fra mig med Følelse
af mit eget indre Værd, ryger Cigarer af samme Kasse
som Puckler-Muskau og Fyrst Carlovitz, samt studerer
med ungdommelig Begejstring ved Sølvtemasldnen den
Titianske Kødfarve i en nylig fra England .arriveret
ung Guvernantes Smilehuller, hvis Nobleness og Fashion

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free