Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emil Aarestrup
77
Aarestrup var aldrig kommen længere end til den første
skønne Kyst, hvor han kunde finde en skyggefuld Lund,
kranse sig med Roser og med Øjet følge smukke
Pigers Dans. Hans Gudinde var Venus, som
Poul Møllers Minerva. Poul Møller var en
frejdig, men ubehjælpsom og grublende Personlighed,
en Teoretiker, en Filosof; Aarestrup var en
livsglad, sanselig og udadvendt’ Aand, en
Praktikus, en Læge. Ingen af dem havde Mod eller
Tilbøjelighed til at frembringe store Værker, men
den ene sammenrullede sine filosofiske Brødsmuler til
Hundreder af fyn-.dige Strøtanker, den anden formede
sine kaade Stumper af Melodier til et Par Hundrede
velklingende og tvetydige Ritorneller. Dog for
Poul Møllers Vedkommende har man idetmindste
den Følelse, at hans Udvikling ikke blev hæmmet
af ugunstige Vilkaar, men at han fik bragt til
Verden, hvad der boede i ham; med Aarestrup er det
anderledes, han havde tydeligt nok under .gunstige
Forhold kunnet udvikle sig til en langt
betydeligere Digter. Med en levende Trang til
vækkende Omgang med Mennesker var han hele sit
Liv henvist til Bøger; med en farve-clskende
og for grelle ydre Indtryk højst modtagelig
Aand var han indskrænket til en lille nordisk Øes
Naturskuespil, landsfor-vist fra Sydens Sol, hvorunder
han hørte hjemme. Poul Møller lader i et Digt
sin rødmussede Bondeknøs synge, at han gad gaa
nøgen under Otahejtis Sol «med en Krans af Koral»,
Aarestrup havde sikkert udbedet sig en Turban
og var tyet ind i -Skyggen; men det var ham,
man skulde have sendt Jorden rundt, istedenfor
at han nu maatte nøjes med at studere Østerland
hos Riickert; han havde sikkert poetisk
kunnet gøre adskilligt mere ud af en saadan Rejse,
end Poul Møller gjorde ud af sin Kinafart. Dog,
det er lykkeligvis ikke Stoffet, hvorpaa
det i Poesien kommer an; -der er overalt
Farver nok for den, som formaar at se dem,
overalt Næring nok for den kraftige Begavelse,
som formaar at forvandle selv det tarveligere
Næringsmiddel til sit Kød og Blod, og
enhver særegen Personlighed fører sit Klima og
sin Sol med sig. Det indre Asien i Aarestrups Natur
bødede paa Omgivelsernes Lollandskhed og Fynskhed.
Fl an er den dristigste Sensualist i vor Poesi. Han
har kun én Genstand, han med Forkærlighed besynger:
den kvindelige Skønhed, og i at lovprise den er han
Virtuos, i at male den .en Mester. Sanseligheden hos
ham er ikke let og aandig som hos Hafis eller olympisk
klar som hos Goethe; men den er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
