Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Emil
Aarestrup
nær. Den staar i samme halvbroderlige Forhold
til Winthers Poesi som Poul Møllers egen. Men
Hovedegenskaben er dog Versenes smidige
Kraft. Aarestrup leverer intet Smaahakket eller
fra hinanden Faldende. Et Vers er altid en Mosaik
af Ord; men Aarestrup vil, at i denne Mosaik hver
enkelt Sten skal have en vis Størrelse, komme til
sin Ret med sin Farveskønhed, sin Farvedybde,
sin Afskygning; hans Vers er ikke romersk men
florentinsk Mosaik. Han har Sprogets Ord for sig,
som Kunstneren i Mosaikværkstedet har de brogede
Stene i en Glasskaal. Mer end nogen anden af vore
Digtere glæder han sig ved Skønheden af RaastofFet
som saadant. De store, farverige Ord, han forefinder
eller danner, fornøjer ham allerede i .og for sig
ved deres Lød, og dem giver han en Plads, hvor de
ret kan tage sig ud. Han forstaar at vurdere det
Lyse, Luftige i et Ord som «letsvævende», det Dunkle,
Purpurrøde, Stemningsfulde i Ord som «mørktgrublende,
højthulkende, rødtskummende», eller det Haarde,
Blodfarvede i et Ord som «skarpladt». Disse pragtfulde
og vægtige Ord indfører han atter som Led i store
Ordgrupper, der bredt og anseligt udfylder det for
det meste korte Versemaal som f. Eks. i denne Strofe:
Dit drømmerige, tankefyldte, Besynderlige Blik,
det leder, Indser du nok, til mangehaande Henrivende
Sandsynligheder.
eller i denne udmærkede, der er henvendt til
Baggesen:
Du Lyrisksmidige, du Giftigstærke, Du Rimets
musikalske Klapperslange, Hvo skulde ej din
Trylleskønhed mærke!
eller i denne lille Mesterstrofe:
Som dette Vandfald gennem Lundens Myrter, I hine
Elskovsdages dunkle Minder Erindringen højthulkende
sig styrter.
Og han nøjes ikke med at forme den enkelte Strofe
til et ubrødeligt Hele; han slynger og snor sine
Sætningers faste Traad fra Strofe til Strofe, idet han
helst rimer paa Tillægsordet for ikke at lade Meningen
ende med Linjen, og idet han med fint og sikkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
