Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Emil
Aarestrup
Men ikke blot overfor hende, overfor Alt, hvad han
sanser, har han Indtrykket af den Lufttone og den
Duft, som omgiver Genstanden. Han havde kunnet sige,
som senere Baudelaire: Min Aand vugger sig paa Vellugt
som andre Menneskers paa Musik. Hvilken Fest giver
Aarestrup ikke vore Øjne i et Maane-skinsstykke som
dette:
I æventyrlig Skønhed Krystalklar straalte Staden,
Og som et magisk Luftsyn Blændede Slotsfacaden.
Om dine Hænder vandt sig Muffen, den lykkelige,
Og om dit Knæ jeg hørte Den glatte Silke skrige.
Dit Aandepust, usynligt Ellers som Rosenduften,
Nu strømte gennem Sløret En Sølvsky ud i Luften.
Sig syngende lod Sneen Af dine Fødder trykke, Og paa
det bløde Tæppe Henflagrede din Skygge.
Hvilken overordenlig Magt til at fremvirke en
Spøgelsenats hele Belysning og Stemning er der ikke
i disse fire, iøvrigt af den sidste Strofe i Heine’s
Himmelsbråute stærkt paavirkede, Linjer:
Gennem Buevindvet glimre De forgyldte Instrumenter;
Hvide Skyggehænder jage Over støvede Tangenter.
Med hvilken næsten unaturlig Volsomhed er ikke Farven
paasat i disse Vers:
Se, Tokajervinen gløder I de tindrende Krystaller,
Skønnere end selv i sine Druers duftomflorte Skaller!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
