Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emil Aarestrup
85
Og Orangens søde Skive I din Purpurmunds Indfatning
Fik for Tabet af sin Guldhud En guddommelig
Erstatning.
Man skulde næppe tro det muligt, at de prosaiske Ord
«0g Du spiste en Appelsin» uden synderlig Søgthed lod
sig oversætte til saa straalende en Billedpragt. Hvor
fortræffeligt smelter endelig ikke Farverne sammen
i dette lille fortryllende Marinebillede:
End blegrødt af Solen Og blankt ligger Vandet; I Baad
en en Fisker Ses glide fra Landet.
Hans Pjalter forskønnes I Havfladens Spejl - Der er
Sølv om hans Aare Og Guld i hans Sejl.
Intet Digt kan imidlertid give et klarere Indtryk af
Aarestrups Fortællemaade end det, som benævnes Tidlig
Skilsmisse^ og som ved nogen Lighed i Æmnet indbyder
til Jævnførelse med Winthers To Kusiner; det mangler
ikke en smuk og sand Følelse; men man mærker dog let,
at det ingenlunde er Følelsessiden, som Aarestrup
har villet drage frem, at det ikke er ham rigtig
Alvor med Begivenheden, men at denne mere er ham
et Fremførelsesmiddel for en overdaadig Udsmykning
af alt det Enkelte, som vises Indbildningskraften i
lutter malende Træk. Digtet begynder:
Det var den aarle Morgen, I Teltet stod Dragonen Og
vikled Purpurskærfet Om Livet paa Baronen.
Og rakte ham hans Pallask, Hans Hjelm med Hestehalen,
Saa blank som var den nylig Hentet i Vaaben sal en.
Og førte frem hans Ganger, Den lysebrune, høje,
Der vendte mod sin Herre Det melankolske 01 e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
