Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. G. Andersen
97
hvad det er, han udelader, hvad det er, han fremhæver,
og saaledes se hans egen vokse frem under vore Øjne:
Andersen blader en Dag i Don Manuels Grev Lucanor,
for-nøjer sig ved de gamle spanske Historiers
enfoldige Visdom, ved deres fine, middelalderlige
Fremstilling, og standser ved
«Kapitel VII Handler om, hvad der hændte en Konge
med tre Bedragere.
Grev Lucanor talte en anden Gang med Patronio, hans
Raad-giver, og sagde til ham: Der er kommen en Mand
til mig, og har berettet mig en meget vigtig Sag. Han
lader sig forstaa med, at den i høj Grad vil være til
mit Bedste. Men han siger, at ingen Mand i Verden maa
vide den, hvormegen Pris jeg end sætter paa ham, og
han paalægger mig i den Grad indstændigt Bevarelsen
af denne Hemmelighed, at dersom jeg aabenbarer den
til Nogen, vil efter hans Paastand al min Ejendom og
mit Liv være i den største Fare. Og fordi jeg véd,
at man ikke kan sige Eder Noget, uden at I skønner,
om det siges til det Gode eller svigefuldt, beder jeg
Eder sige mig, hvad Eder synes i denne Sag. Hr. Greve,
svarede Patronio, for at I kan forstaa, hvad det
tykkes mig, der her er at gøre, vilde jeg ønske,
at I vilde høre, hvad der hændte en Konge med tre
Bedragere, der kom til ham. Greven spurgte, hvad der
var hændt hin Konge.>
Denne Indledning er som et Program; man erfarer
først det nøgne Spørgsmaal, paa hvilket den følgende
Historie vil give Svar, og man føler, at Historien
kun er til for Svarets Skyld. Vi maa da altsaa
ikke selv have Lov til af Fortællingen at uddrage,
hvad Lære vi finder i den; den skal med Vold og
Magt henføres til Spørgsmaalet om Tillid til den
Hemmelighedsfulde. Denne Fortællemaade er den
praktiske, ikke den frie, ikke den poetiske; den
indskrænker altfor stærkt den Fornøjelse, som Læseren
føler ved selv at finde den dulgte Moral. Fantasien
vil nok have sig Arbejdet gjort let, den vil ikke
virkeligt anstrænge sig; men den vil ikke have sin
lette Gerning foregrebet, den vil som gamle Folk,
hvem man for et Syns Skyld lader arbejde, ikke mindes
om, at dens Arbejde kun er Leg. Naturen behager,
naar den synes Kunst, siger Kant, Kunsten, naar den
synes Natur. Hvorfor? Fordi den tilslørede Hensigt
behager. Dog ligemeget, lad os læse videre i Bogen:
G. Brandes: Samlede Skrifter. II.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
