Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
H. C. Andersen
til ham. Den naturvidenskabelige Naturbetragtning
bestemmer den sociale, der paany bestemmer
den poetiske. Bernardin de St. Pierre indfører
Naturbeskrivelsen i den franske Prosa med sin
mærkværdige Fortælling Paul et Yirginie og, hvad
vel maa paaagtes, paa samme Tid som han opdager
Landskabet, indfører han to Børn som Helt og
Heltinde. Alexander von Humboldt fører paa sine
Rejser i Troperne Paul el Virginie med sig, læser
den med Beundring højt for sine Rejsefæller i den
Natur, den beskriver, og taler med Taknemmelighed
om hvad han skylder Saint-Pierre. Humboldt paavirker
Ørsted, der dybt paavirker Andersen. Den medfølende
Naturbetragtning indvirker paa den videnskabelige,
der atter indvirker paa den poetiske. Chateaubriand
beskriver paa sin farvefulde, glimrende Maade en
Natur, beslægtet med den, som Saint-Pierre havde
optaget i sit fredelige, naturdyrkende Sind. Steffens
foredrager i sine berømte Forelæsninger første
Gang’det naturlige Natursystem i Danmark (se det
trykte Indledningskursus). Ved Aaret 1831, altsaa
paa samme Tid som Andersens Æventyr opstaar, stiftes
i England (det samme Land, der havde begyndt med at
indføre Barnet i Literaturen) den første Forening
mod Dyrplageri; der oprettes Filialer i Frankrig
og i Tyskland, hvor Saadanne Foreninger stiftes i
Munchen, Dresden, Berlin og Leipzig. I Strøtankerne
"i Enten-Eller spotter Kierkegaard over en af disse
Foreningers Stiftelse; han ser i dem kun en Ytring
af den i hans Øjne om Personlighedernes ynkelighed
vidnende Sammenslutningsdrift. Gaar vi tilbage til
Danmark, da bemærker vi, at vort nationale, naturtro
Landskabsmaleri tager sit afgørende Opsving netop
paa samme Tid, som Æventyrene digtes. Skovgaard maler
den Sø, i hvilken den grimme Ælling pladsker, og paa
samme Tid bliver – som ved et Vidunder - den store
By Kjøl^enhavneren for snever. Han kedes den lange
Sommer ved sine Brosten, ved de mange Huse og Tage,
han vil se et større Stykke af Himmelen; han flytter
paa Landet, anlægger Haver, lærer at kende Byg fra
Rug, bliver Landmand for Sommermaanederne. En og samme
Idé, den genfundne Naturidé, spreder sin Virken over
alle Livskrese, som Vandet fra en højtliggende Kilde
i sin Nedstrømmen fordeler sig til en hel Krans af
adskilte Bækkener. Forunderlige og tankevækkende
Virkning af en Idé! I det forrige Aarhundrede intet
Lignende. Man kan, som det nylig vittigt blev sagt,
granske Voltaires Henriade igennem uden at finde et
eneste Græsstraa;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
