Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
H. G. Andersen
Verden) og den engelske Barnlighed er enestaaende i
sin Art; man behøver kun at slaa op I den første den
bedste franske illustrerede Børnebog for at mærke
Forskellen. Det engelske og det franske Barn er
ligesaa uensartede som en Ege- og en Bøgekærne. I
Frankrig vil Andersen allerede af den Grund aldrig
kunne faa fast Fod, fordi PMdsen er optaget, forlængst
besat af La Fontaine.
Der gives to Arter af Naivetet. Den ene er Hjærtets,
den anden Forstandens, hin aaben, fri, enfoldig og
rørende, denne tilsyneladende forstilt, snarraadig og
fin. Den ene vækker Taarer, den anden Smil, den første
betegner det gode Barn, den anden stempler Fenfant
terrible, og H. C. Andersen er lims, La Fontaine
dennes Digter. Denne sidste Form af Naiveteten
er Udtryk for den tidlige Modenhed, der siger
det træffende Ord uden endnu ret at vide, hvad den
siger, og som derfor ligner et Skalkeskjul; den anden
Naivetet er Uskyldighedens, som forudsætter, at dens
Edens Have er den hele Verden, og som derfor beskæmmer
Alle ved sin Uskyld, uden at vide af, at den gør det,
men med saa træffende Ord, at Naiveteten tager sig
ud som en Maske. Sammenligner man derfor Andersens
Æventyr med La Fontaines Fabler, da finder man en
Grundforskel i Livsanskuelsen og lærer derigennem den
nordiske Livsanskuelse i dens Begrænsning at kende;
thi enhver Bestemmelse er en Begrænsning.
Et af de dybestliggende Træk i den galliske
Livsanskuelse er Krigen mod Blændværk. Spillet i La
Fontaines Naivetet er det, at den, saa godlidende
den er, saa godmodig og mild som den altid viser
sig, glimtvis lader ane, at den ikke er dnpe,
ikke lader sig narre, men meget vel véd at veje og
vurdere al den Dumhed og alt det Hykleri, al den
Præken og alle de Talemaader, af hvilke Menneskene,
som efter Aftale, lader sig tage ved Næsen eller
ved Hjærtet. Med et Smil gaar den forbi den Alvor,
hvis Kærne er Raaddenhed, den Storhed, som i sin
Grund kun er Frækhed, og al den megen Ærværdighed,
hvis Væsen er Løgn. Saaledes bringer den «Alt paa
dets rette Plads». Grundvæsenet i dens Alvor er sund
Sans, og dens vittige Skemt har en Braad, som den
omhyggeligt dølger. Den franske Satire er en Floret
med en foreløbig Dup. Den har i Tartuffe^ Candide og
Figaro gjort Revolution før Revolutionen. Latteren
er Frankrigs ældste Marseillaise.
Det dybest liggende Træk i Andersens Livsanskuelse
er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
