Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. C. Andersen
117
at sætte Hjærtet højest, og dette Træk er
dansk. Selv følelsesfuld fremhæver denne Anskuelse
ved alle Lejligheder Følelsens Skønhed og Betydning,
overspringer Viljen (alle Hørrens Skæbner i dens Livs
Æventyr kommer udenfra), bekæmper Forstandskritiken
som det Onde, som Djævelens Værk, som Troldspejlet,
giver den pedantiske Videnskab ypperlige og
vittige Sidehug (Klokken, Et Blad fra Himlen),
skildrer Sanserne som Fristere eller forbigaar dem
som Unævnelige, forfølger og blotter Hjærternes
Haardhed, river Raaheden og Indskrænketheden
ned af deres Højsæde, indsætter Uskyldigheden og
Skikkeligheden, og bringer saaledes «Alt paa dets
rette Plads». Grundvæsenet i dens Alvor er den
nioralsk-religiøse Følelse og dens skemtende Satire
er lun, sikker, stemmende med Digtningens idylliske
Aand. Denne Satire stikker kun som en Myg, men paa
de ømme Steder. Hvilken af disse Anskuelser er den
bedste? Et saadant Spørgsmaal er intet Svar værd. Kun
fordi de falder mig ind, ikke for at afgøre Noget,
nedskriver jeg disse Par Vers af Georg Herwegh:
Auch mir hat sich das Aug’ schon oft genetzt, Såh
ich das Herz misshandelt und zerschlagen Und von den
Ruden des Verstands gehetzt.
Es darf das Herz wohl auch ein Wortchen sagen, Doeh
ward es weislich in die Brust gesetzt, Dass man’s so
hoch nicht wie den Kopf soli tragen.
Som Livsanskuelserne her er forskellige, saaledes
ogsaa de poetiske Evner. La Fontaine skriver klare,
f orm fuldkomne, højst melodiske Vers, hvis Poesi
er en let Skalkagtighed og en mild Vemod. Andersen
skriver en barok, uregelmæssig, letmaniereret Prosa,
hvis Poesi er et yppigt sprudlende, aldeles henrivende
Fantasteri. Dette Fantasteri gør Andersen fremmed for
Franskmændene, hvis temmelig graa Poesi mangler den
farvede Blomsterpragt, som naaer sin højeste Skønhed
i Shakespeares Skærsommernatsdrømme, men som spores
rundtom i de nordiske Nationers Poesi, og som meddeler
Andersens Æventyr sin fineste Duft. Og "som deres
fantastiske Lune er nordisk-dansk, saaledes er deres
idylliske Grundtone særligt dansk. Intet Under, at de
første og mærkeligste af disse Æventyr digtedes under
Frederik VFs Regering; hans Tid har sat sit Stempel
paa dem; man finder ham igen i alle deres faderlige
og patriarkalske gamle Konger; man finder Tidens Aand
i den fuldkomne Mangel paa Samfundssatire, endsige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
