Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 .
H. C. Andersen
og dog sundt som I et lykkeligt, begejstret Øjeblik*).
Kort sagt hen er Alt, hvad der ligger imellem
Epigrammet og Hymnen.
Er der da virkelig nogen Grænse, som stækker
Æventyret, nogen Lov, der binder det, og hvor ligger
den? Æventyrets Lov ligger i Æventyrets Natur, og dets
Natur beror paa Poesiens. Synes det i første Øjeblik,
at Intet er den Digtart forbudt, der kan lade en
Prinsesse fornemme en Ært gennem tyve Madratser 4-tyve
Ederdunsdyner, saa er det kun et Skin. Æventyret,
som forener Opfindsomhedens ubundne Frihed med den
Tvang, der bliver det paalagt af dets Grundtanke,
maa styre imellem to Skær; den idéløse Yppighed og den
tørre Allegori; det maa holde Middelvejen mellem det
altfor gode Huld og den altfor store Magerhed. Dette
gør Andersens Æventyr næsten altid, men undertiden
gør de det ikke. De fra Folke-Æventyrene hentede
Æmner som Den flyvende Kuffert eller de egenlige
Fe-Æventyr som Tommelise tiltrækker ikke de voksne
Læsere saa stærkt som Børn, fordi Æventyret her ikke
skjuler nogen Tanke. I Paradisets Have er alt det
mesterligt, der gaar forud for Indtrædelsen i Haven,
men selve Paradisets Fé synes det mig vanskeligt at
faa noget smukt eller morsomt ud af. Den modsatte
Yderlighed er da nu den, at den benede Meniug, den
tørre Lære ses igennem Digtets Væv; denne Mangel
er meget hyppigere, som det laa nær at vente i vor
overlæggende og bevidste Tid. Den føles stærkt, fordi
Æventyret er det Ubevidstes Krongods. Ikke alene
at de ubevidste Væsener eller Ting her fører Ordet;
men hvad der i Æventyret forherliges og sejrer, er
netop det Ubevidste. Og Æventyret har Ret; thi det
Ubevidste er vort Væsens Grundsum og vor Styrkes
Kilde. Rejsekammeraten kan erholde Understøttelse
fra den Døde, fordi han rent har glemt, at han har
hjulpet ham tilforn; og fordi Klodshans i al sin
Enfoldighed er naiv, faar selv han Prinsessen og det
halve Rige. Thi ogsaa
*) Der er ikke én eneste af vore Digtere, der i den
Grad som Andersen har forsmaaet at virke ved det
Forbigangnes Romantik; han er, selv i Æventyret, der
af den romantiske Skole i Tyskland fra først af blev
behandlet i saa middelalderlig Stil, altid fuldt og
helt nærværende. Han vover ligesom Ørsted at opofre
det Interessante i Sværmeriet for Kong Hans og hans
Tid, og han siger gerne som Ovid:
Prisca juvent alios! ego me mine denique natum
Gratulor. Hæc ætas moribus apta meis.
Års amat 3, i21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
