Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Fr. Paludan-Muller
Satire samme Vidnesbyrd. Vil man have
Prøver paa, hvor
ubarmhjertig den kan være, da efterse man Saadanne
Steder som
«Trosepistelens» Afsendelse, Gensynet af Clara
og Brudenatten. Man høre Digteren:
Han rejste sig; med Kraft han Seglet satte Paa
Trosepistelen, som fuldendt var, Hvorpaa han hen paa
Postkontoret bar Frankerede sit Hjertes rige Skatte.
Eller man mindes Stedet:
Om Adams Hat hun derpaa vikled Floret, Og paastod,
at det klædte ham charmant, Hvorpaa de steg tilvogns
- han sort florerende, Hun med sin sorte Fjærhat
triumferende.
Naar man har i levende Erindring, at det Brev,
hvorom der paa første Sted tales, er skrevet af
Adam med fuldt Hjerte og oprigtigt Sind, og naar man
husker, at det Flor; som nævnes i den anden Strofe,
er Sørgefloret for hans nys afdøde, sjældne og varmt
elskede Moder, saa berøres man smerteligt af denne
kolde, bidende, blodige Ironi. «Er det sandt, udbryder
man uvilkaarligt, at vi til den Grad er Øjeblikkets,
Stemningernes, Selvbedragets Børn, at vore bedste
Følelser, vore hedeste Forsæt, vore ædleste og reneste
Erindringer svinder som Røg og fordamper i Dunst,
o Digter! hvor kan Du da drage dit spotske Smil ved
Tanken derpaa! Har Du da ikke en Taare tilovers
for vor sædelige Svaghed, for vor Menneskenaturs
besynderlige Blanding, der gør en saadan Elendighed
mulig ?» Da er det, man med Magt maa erindre sig om,
at denne Digter har et Formaal med sit Digt, at han
er en opbragt Moralist, der stadig ser sort, en af
lutter Kærlighed til det Gode Svagheden spottende og
fordømmende Aand. Han frygter for at blive vemodig
paa urette Sted, han tør ikke græde, han maa være
stærk for at kunne dømme og straffe.
Vanskeligheden ved Æmnet var den, at Paludan-Muller
ikke, som Heiberg i En Sjæl efter Døden, vilde
fremstille Spidsborgeren fuldt færdig i al hans
Glans og Herlighed, og saa lade ham falde igennem
overfor Idealets skarpe Overhøring, men vilde vise
os en Spidsborgers Vorden. Hin Heibergske Spidsborger
har ingen eller dog næsten ingen Vorden havt; han er
født Filister.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
