- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
177

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fr. Paludan-Muller
177

«Da den Sibbernske Brevsamling udkom, var det
læsende Publikum enigt om, at Brevene fra .den som
Biskop afdøde Jens Paludan-Muller var Samlingens
Perle. Man lærte i de berømte Sønners lidet
omtalte Fader en Forfatter at kende, der tiltrak
sig Opmærksomheden ved den Friskhed, hvormed han
opfattede, og som tilfredsstillede Opmærksomheden ved
den Klarhed, hvormed han udviklede Livsproblemer eller
videnskabelige Spørgsmaal i en smuk og simpel, næsten
klassisk Brevform. Man fandt i Manden en gennemdannet
Spørger, en i høj Grad opvakt og forskende Aand. De
nu udgivne Papirer indeholder Optegnelser, som
denne Mand gennem en lang Aarrække har nedskrevet,
hyppigst alene for at klare sine egne Tanker gennem
at fæste dem til Papiret, undertiden for at meddele
sig til en af sine Sønner eller udveksle Ideer med
en Ven. Det gør et smukt og særegent Indtryk at se
en Mand, der er i Besiddelse af saa rige og brugbare
Evner, skrive saa ganske ubekymret om sine Tankers
Udbredelse og det Bifald, de muligvis kunde vinde,
saa ganske opfyldt af Lysten til at belæres, saa
fjern fra Forestillingen om at ville belære, saa ivrig
for at vinde Klarhed og saa ligegyldig for at vinde
et Navn. Han har været en af sin Tids fremragende
Aander; man ser det ikke blot af den Inderlighed,
hvormed han paa ethvert Udviklingstrin tilegner sig
sin Periodes Ideer, men mere endnu af det Talent,
hvormed han aner, hvad der vil komme, hvormed han
glimtvis fremsætter som Formodning eller Gisning, hvad
en senere Tids Videnskab har begrundet. Endnu ubekendt
med Hegel tumler han i sin Ungdom med Dialektiken;
uden at kende Herbart antyder han i Afhandlingen
om Harmonien mellem de fysiske og de psykiske Love
Herbarts Forestillingsrnekanik, og i Slutningen af
sit Liv opdager han i den inderlige Sammenhæng mellem
Forestilling og Begreb et af de Udgangspunkter,
som Kritiken af Hegels Logik hos Trendelen-burg
o. A. snart vil gribe .... Han viser sig fra først
til sidst som en højtbegavet Dilettant i Filosofien,
der sysler med Opgaverne, lægger en og anden tilrette
og i sin Søgen opgiver Et for et Andet uden at føre
nogen Undersøgelse helt til Ende. >

Herefter fulgte en sønderlemmende og punktuel Kritik
af Biskoppens filosofiske Fremgangsmaade, og Artiklen
sluttede med de Ord:

«Man kan fra en naturalistisk Filosofis Synspunkt
indvende ikke Lidet imod Forf.s Forsøg; men man
beholder et skønt og

G. Brandes: Samlede Skrifter. II.
12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free