Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Fr. Paludan-Muller
tog lian sig blandt Damerne med en særlig Varme
af de ydmyge og de tilsidesatte. Der var f. Eks. i
Familien en gammel ugift Tante højt oppe i de Treds,
som vist var hjertens god og skikkelig, men som var et
i høj Grad uanseligt Væsen, meget tarveligt begavet,
og som altid ligesom udslettede sig selv. Til denne
gamle Dames Ridder gjorde Paludan-Muller sig, han
viste hende altid en udsøgt Opmærksomhed, og han, som
ellers næsten aldrig indbød Folk til Middag, gjorde
hvert Aar et lille Middagsselskab i Fredensborg paa
hendes Fødselsdag og udbragte hvert Aar paany hendes
Skaal med hjertelige Ord.
En Kritik af Paludan-Mullers lille Fortælling
Ungdomskilden var det første, jeg lod trykke med
mit Navn under; den indeholdt kun Ros og vandt hans
Bifald. Med en for mig højst velgørende Godhed
og Interesse vaagede han over de første Skridt
paa min Forfatterbane; da den langvarige Fejde om
Forholdet mellem Tro og Viden begyndte, fulgte han
med en ungdommelig Lidenskab med ethvert Indlæg for
og imod, ja han var saa spændt paa at læse, hvad man
derom kunde have at sige, at jeg maatte sende ham
mine forskellige Bladartikler desangaaende, efter at
han havde fortalt mig, at han engang, da han efter
Udtalelser af mig ventede at se en Replik fra mig i
Fædrelandet, flere * Aftener i Træk forgæves var gaaet
til Iversens Boglade, hvor Bladet dengang solgtes,
for at købe Numeret. Den meget betydelige Forskel
mellem vore Grunclanskuelser saavel af Livet som af
Kunsten gjorde i mange Aar intet Skaar i det gode
Forhold. Da hændte det, at en ulykkelig Tilfældighed,
en ren Mis-forstaaelse, omtrent i halvandet Aar
berøvede mig Glæden af hans Omgang. Hans Faders,
den afdøde Biskop Jens Paludan-Mullers efterladte
Papirer udgaves af hans Sønner, og han bad mig anmelde
denne Bog. Jeg forstod dette som om Meningen var en
Anmodning om at anmelde den, hvorledes end min Dom
faldt ud, da man ellers maatte frygte, at den slet
ikke blev omtalt, og jeg lovede i ethvert Tilfælde at
skrive med al mulig Pietet, noget, hvorpaa jeg ogsaa
beflittede mig. Anmeldelsen, som var en vidtløftig
og gennemført Kritik, stod i Dagbladet for 21. Juli
1868. Den begyndte saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
