Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr. Paludan-Muller
183
Sky for det Teatralske, fordi han bestandig var paa
sin Post mod den Storhed, der ytrer sig i æstetiske
Former. lian fandt Alexander lille og kun Kalanus
sublim.
Læseren vil finde endnu adskillige Prøver paa
Paludan-Mullers Domme over andre Digtere i de Breve
fra ham, jeg tilføjer som Bilag. Skønt de indeholder
en Del altfor velvillige Udtalelser om mine egne
tidligste Artikler og Arbejder, har jeg taget
dem med som livfulde Bidrag til deres Forfatters
Karakteristik.
6
Var han i sin æstetiske Totalanskuelse gaaet
ud fra Heiberg, saa brød han sig dog snart sin
ganske særegne Vej. Den førte ham langt bort fra
Heibergs; den krydsedes ikke af nogen Andens;
men den løb en ikke ganske kort Strækning
parallel med S. Kierkegaards. Ikke at der var
Tale om nogen Paavirkning fra Kierkegaards
Side paa Paludan-Muller. Digteren nærede ikke
engang nogen synderlig Sympati for den beslægtede
Tænker. Paludan-Muller stødtes tilbage af Kierkegaards
brede, uklassiske Form, hvis Fortrin ikke syntes
at være gaaede op for ham. Han fortalte mig endog
engang, at han havde givet Kierkegaard det (alvorligt
mente) Raad at gøre en Rejse til Rom for ved Synet
af Oldtidens Kunst at faa mere Sans for Formens
Betydning, og at Kierkegaard dertil kun havde svaret,
at han ikke brød sig det Fjerneste om Formen. Han
følte ikke den inderlige Sammenhæng mellem Aand og
Form hos Kierkegaard. Det var en fælles Tidsaand,
som frembragte det aandelige Fællesskab mellem de
to ensomme Tugtere af deres Samtid; det var ingen
Strømning fra Sjæl til Sjæl dem imellem.
Man kunde paa Paludan-Muller anvende et i anden Del
af Enten-Eller forekommende Udtryk: «Der er Digtere,
som har vundet sig selv ved at digte.» Thi hvad
er det andet, en Digter gør, som i sit Digterliv
tilbagelægger Vejen fra det Kokette til det Simple,
fra det Aandrige til det Sande, fra det Spillende og
Glitrende til det Klare, og fra det Yndefulde til
det Vældige og Store! Ingen havde været legende og
glimrende som han - hans Danserinden var derfor den
solide Poul Møller en Pest - men Ingen blev heller
streng og dømmende som han; hvem véd om ikke den
samme Poul Møller, ifald han havde oplevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>