Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Fr. Paludan-Muller
Ahasverus, havde følt sig skræmmet af saa skarp en
Enfold? Han har i ethvert Tilfælde lidet anet, at
den samme Haand, der dengang spillede Virtuosnumre i
Byronske Ottaver, tyve Aar senere skulde gribe Dantes
Dommedagsbasun.
Paludan-Muller stod fra først af som Virtuosen blandt
de samtidige Digtere i Danmark. Temaerne i hans første
Arbejder var næsten skjulte under Lunets Triller og
Viddets Koloraturer. I Kærlighed ved Hoffet (1832),
et halvt af Shakespeare, halvt af Gozzi beaandet
romantisk Lystspil efter Datidens Snit, lød Hyrdepoesi
og lyrisk Hofsprog, Ordleg og Ordspil, Sværmeri og
Narre-bjælder imellem hverandre; en rigtbegavet,
sorgløs og planløs Ungdom har rystet denne Bog ud af
sit Overflødighedshorn. I Danserinden. (1833) var
Virtuositeten endnu mere overgiven og selvraadig;
de letstrømmende Stanzer fortalte, klagede, lo,
spottede og slog Gækken løs, fortsatte hinanden som
den ene Arabesk glider over i den anden med en snaksom
Smidighed uden Mage. Det Alvorlige, som fortælles,
gør intet Indtryk af at være sket; det Satiriske,
der siges, gør intet Indtryk af at være Alvor:
Fly Venskab, som man henter ved Pokaler, Fly Elskov,
der faar Liv ved Klang af Guld; Fly Menneskevennen,
der ta’er Munden fuld, Men ejer aldrig i sin Pung
en Daler; Fly Levevisdom, fuld af Idealer, Og Dyden,
naar den Klogskab er for huld; Men først og sidst de
dannede Profeter, De vandede Poeter og Priveter.
Haab intet Paradis, naar Hjertet luer. Frygt intet,
kun din egen Sjæls Ruin, Tro, at den Aand og Form,
du kalder din, Fik Rod i Liv, som Dødens Magt ej
truer. Er svagt dit Hoved, vogt det vel for Fluer,
Er svag din Vilje, vogt den vel for Vin. Se Livets
Lyst i Huslighed og Tevand, Se ingen Trøst i Strikke,
Dolk og Ske’vand.
Naar her en Opfordring til Tro paa Sjælens Udødelighed
er flettet sammen med en Anbefaling af Tevand og med
Advarsler af en lidet høvisk Art, saa har dette ikke
sin Grund i nogensomhelst Letfærdighed, men i den
ungdommelige og muntre Kaad-hed, Forfatteren fornemmer
fra det Øjeblik af, han føler sin Yndlingsstrofe
Ottaven galopperende og stejlende under sig. Danser-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
