Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr. Paludan-Muller
193
af Digteren (Dansk Pantheon 1844) bemærkes det, at
første Del af Adam Homo vel har «smukke Enkeltheder»,
men «en bred Fremstilling og en altfor lang Dvælen
i de lavere, ikke-ideale Sfærer, i hvilke Digteren
som bekendt ikke hører hjemme». Under saa liden
Tilslutning holdt Virkelighedsstudiet hos os sit
Indtog i den poetiske Fortælling. Og dog skulde denne
saa overlegent bedømte Adam Homo ikke mange Aar efter
foreligge fuldført som den betydnings-fuldeste, ja
som den «strengt taget eneste virkeligt typiske og for
.en Fremmed lærerige danske Roman» (Hovedstrømninger
T). Den doktrinære Æstetik har adskilligt at
indvende imod et Værk, hvis Totalbillede er saa lidet
opbyggeligt og hvis Totalstemning saa ufuldkomment
forsonet; jeg selv har ovenfor ladet en og anden
doktrinær Indvending imod Digtets Æmne komme til Orde;
men .den doktrinære Æstetik har udspilt sin Rolle og
den Tid er forbi, da man troede at kunne foreskrive
Digteren, hvad han maatte vælge til Genstand for sit
Digt og hvilke Grænser hans Virkelighedstroskab skulde
iagttage. Der gives ingen Indsigelse af denne Art,
som Digtet jo slaar til Jorden, naar det har opnaaet
det Fortrin, at det lever. Adam Homo har det Liv i
sig, som overlever Rækker af Slægtleds Eksistens. De
Skrifter som nævntes sammen med dette Digt, da det
fremkom, er allerede glemte, og formodenlig vil man
om nogle hundrede Aar endnu vende tilbage til det
som til et af den danske Literaturs lærerige Værker;
thi Adam Homo er et historisk Vidnesbyrd paa samme
Tid som .et Kunstværk.
Vistnok har en forgangen Tidsalders Synsmaader
efterladt stærke Spor i denne Satire, som forsøger at
hæve sig over selve denne Tidsalder og dømme den. Men
uden saa kraftigt et Hold i den hele overleverede
teologiske og sociale Livsbetragtning Arilde Digteren
paa den anden Side neppe have besiddet den aldrig
vaklende Sikkerhed i sin moralske Dom, som nu gør
Digtet saa klart og gennemsigtigt. For ham som for
hans Samtid i Danmark er Strauss en Rædsel og .George
Sand en Latterlighed. Han er saa ivrig efter at komme
den første tillivs, at han allerede omtaler ham i
Anledning af Faddernes første Samtale ved Adams Daab,
og det skønt Adam ved Bogens Fremkomst 1841 maatte
tænkes at være omtrent 25 Aar gammel og Straus’s
Bog først udkom 1835. Og skal han fremstille en
Repræsentant for den Kvindetype, han afskyr, véd
han ikke bedre end i hende at karikere Kvinde -
Frigørelsen og lade hende
G. Brandes: Samlede Skrifter. II.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
