Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Fr. Paludan-Mfiller
Historie, svarede uden at betænke sig: Det var disse
Linjer, de eneste, der staar med udhævet Skrift i
Digtet:
Her hviler Adam Honio med den blide Aand, Baron,
Geheimraad, Ridder af det hvide Baand.
Denne Oplysning, som i ingen Henseende forundrede mig,
er meget lærerig, og havde de Samtidige besiddet
den, vilde de ikke have famlet saaledes i deres
Forstaaelse af de første seks Sange, som udkom
1841 og som først 7 Aar senere blev fortsatte og
afsluttede. Selv Heiberg tænker sig det efter første
Dels Fremkomst som muligt, at Digteren vil lade Adam
ende som lykkelig Ægtemand i en idyllisk Præstegaard
paa Landet (se Heibergs Anmeldelse af Adam Homo’s
første Del); saa lidet var man fra først af klar
over den dybe Menneskeforagt og den overlegne Ironi,
af hvilken Digtet var udsprunget. Man anede ikke, at
fra det Øjeblik af, da Paludan-Muller her satte Pen
til Papiret, var det hans Hensigt at lade denne den
danske Borgerstands Repræsentant, der begynder med
ungdommelig Elskværdighed og ungdommeligt Sværmeri,
efterhaanden forraade Alt og Alle, svigte Alt,
hvorpaa han har troet, skuffe og forlade Alle, som
har troet paa ham; man anede ikke, at han var bestemt
til først at optræde som Folkets Mand og Folketaler,
begejstret for sine Lanclsmænds Fuldkommengørelse,
For Almenaanden, Videnskaben, Kirken, For Frihed,
Kunst og nordisk Poesi,
for derpaa at sadle om, «opgive Idealet* og
Folkeligheden, udvikle sig til «den fine Mand», ty ind
under Hoffets Sol og endelig, bedækket med Titler,
behængt med Ordener højtidelig at jordes som Baron,
Geheimeraad, Ridder af det hvide Baand p. p.
Og naar Heiberg ikke anede dette, kan man da undre sig
over, at Publikum fra først af stod ganske vildfarende
med Hensyn til Bogens Betydning. Den gjorde ingen
Lykke, man fandt den plat. Læseverdenen, som ikke
var vant til saa djærv en Kost, og som plejede af
Paludan-Muller at bydes til Gæst ved Gudernes Taffel
paa Olympen, fandt adskillige Steder anstødelige,
andre altfor hverdags og mente overhovedet, at
Paludan-MtUler denne Gang havde valgt sig et Æmne, der
laa ganske udenfor hans Begavelses rette Tumleplads. I
en yderst velvillig Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
