Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr. Paludan-Muller
197
8
Næst efter Adam Homo er Kalanus Paludan-Mullers
inter-essanteste Digtning. Det er det positive Udtryk
for hans Ideal som Adam Homo det negative. Ingensteds
er hans aandelige Sigte mere beslægtet med
Kierkegaards oprindelige end her. Den Opgave,
Kalanus søger at løse, er ganske ensartet med den,
hvis Løsning Enten-Eller gav saa vægtige Bidrag til,
den at fremstille den af Kierkegaard saakaldte
«æstetiske» Livsanskuelse legemliggjort i én
Personlighed overfor den «etiske», legemliggjort i en
anden, lade de to Livsopfattelser brydes og bibringe
Læseren Overbevisningen om den æstetiskes afgørende
Nederlag. . Hos Kierkegaard er de to forskelligartede
Syn paa Livet repræsenterede af en Æstetiker og
en Assessor i Retten, hos Paludan-Muller bæres de
af historiske Navne; det er ingen ringere Mand end
\7erdenserobreren Alexander den Store, som her er
Talsmand for den c æstetiske» Livsanskuelse, og det
er den indiske Filosof Kalanus, der er givet ham til
Modstander. Det ideale Forhold ved Fremstillingen
af en saadan aandelig Brydekamp vilde indtræde,
ifald det var lykkedes Digteren at udruste begge de
kæmpende Parter lige fortrinligt. Det virkelige er i
dette Tilfælde det, at hos Kierkegaard Æstetikeren er
overdaadigt udstyret med aandelige Gaver, Etikerens
Indlæg derimod noget træede og svage, men at hos
Paludan-Muller omvendt Etikeren er et ikke mindre
aandfuldt end begejstret Væsen, et Menneske af den
reneste Sjæleskønhed, medens den store Alexander
ingenlunde her staar i Højde med det historiske
Navn. Denne Aleksander havde visselig aldrig
undertvunget Asien. Paludan-Muller synes under sit
Sværmeri for den indiske Tænker at have tilsat det
L’æuvre chantant de ses doigts; Puis d’une main
que rart inspire Rajustant ces fragments meurtris,
Reveille le son et l’admire Et trouve une voix å så
lyre Plus sonore dans ses clébris!
Ainsi le cæur n’a cle murmure Que brise sous le pied
du sort.
Paludan-Mullers Behandling er baade mere simpel og
mere sand..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
