Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Fr. Paludan-Muller
levende Indtryk af at Alexander var et Geni, ikke
blot heltemodig som Achilleus, men tillige stor som
Cæsar. Og med Alexander er overhovedet den hele græske
Aand neddraget i en lavere Verden; de Mænd, der her
staar som Repræsentanter for den græske Filosofi i
dens Glanstid, det vil sige for en Filosofi, Verden
næsten 2000 Aar derefter endnu tærede paa, siger saa
ubetydelige, saa aandløse Ting, at den indiske Eremit
vinder de letteste Sejre over deres Ræsonnementer. Den
ene af dem er en simpel Scurra, den anden en lidet
dybsindig, men skikkelig Dilettant. Saaledes staar da
Erobreren som det eneste nogenlunde værdige Modstykke
til Asketen.
Handlingens Gang er nu den, at den indiske Eneboer
Kaianus i Alexander, som paa sit Triumftog naaer
til Indien, tror at se en Aabenbaring af selve
Bramas Lys, nærmer sig Kongen i ydmyg Tilbedelse
og følger ham tilfods paa hans Ørkenmarche lige til
Pasargadæ, hvor han er saa lykkelig for anden Gang at
stedes for Alexander, hvem han knælende hilser med
Navnene «Gud, Hersker, Visdommens Fyrste, Kraftens
Konge». Alexander, som skønner Mandens sjældne Værd,
knytter ham med Godhed til sin Person og giver ham
Plads ved en Fest, han samme Aften fejrer. Ved denne
Fest, som er lykkedes Digteren ganske fortrinligt,
indfinder sig skønne græske Fletærer, der synger
til Alexanders Ære og under Jubel plyndrer hans
Juvelskrin, og her opdager til sin Forbauselse
og Rædsel Kaianus lidt efter lidt, at den store
Fyrste, i hvem han saa’ den legemvordne Gud, hverken
frjrgter for Rusen, som slumrer paa Bægerets Bund,
eller viger tilbage for Dæmonen, der skjuler sig bag
Kvinde-dejlighedens Maske. I det første Øjebliks
Forfærdelse støder han med sin Kniv efter den ene
Hetære, men afvæbnes. Forfærdet og lamslaaet staar
han, da Gildet er endt, ikke blot bittert skuffet i
sin Tro, men sønderknust over at have sveget B ram a
ved at have forvekslet et svagt og dødeligt Menneske
med ham. Han kan ikke sone Synden og vende tilbage til
Guden uden igennem Selvtilintetgørelse. Han beslutter
paa indisk Vis at opbrænde sig selv.
Men da Alexander næste Dag har udsovet sin Festrus
og erfaret Kaianus’s Forsæt, bliver han urolig for,
at han Aftenen forud mulig har været for streng mod
sin fremmede Tilbeder og beslutter at gaa til ham
for at berolige ham med Forsikringen om, at han endnu
bestandig besidder Kongens Naade. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
