Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Fi\
Paludan-Muller
Virkelighedsgengiver og saa’ Jordelivet under Øjne med
en Fasthed, der er højst sjælden I dansk Poesi. Dog
denne Dobbelthed antvder en anden:
**>
Kun modstræbende nærmede han sig i Regelen Jorden,
men kun yderst sjældent indlod han sig til Gengæld med
den i Ordets gængse Mening aandelige Digtning. Hans
Pegasus førte ham ligesaa ofte til det hedenske
Elysium som til den kristne Himmel, og selv hvor han
synes middelbart at udtrykke det kristelige Ideal,
berører han det kun for i samme Aandedræt at fjerne
sig fra det. Kalaniis f. Eks. synes ved første Blik
at maatte kaldes
*./
et egenlig kristeligt Digt: thi det forekommer
Læseren utvivlsomt, at ifald Kaianus istedenfor at
være samtidig med Alexander, havde været samtidig med
Jesus, og ifald denne, som Rettroenheden hævder, selv
havde kaldt sig Gud, saa vilde han have fundet alle
.sine Forhaabninger og Forventninger opfyldte. Men
ser man nøjere til, indeholder Digtet en mere indisk
end kristelig Begejstring for Døden; Selvmordet, som
Kristendommen altid har fordømt, er fremstillet som
den ubetinget værdifulde Handling, og selv om Baalets
Flammer opfattes som en Skærsild, lig den med hvilken
Adam Homo slutter, saa er det dog højst ejendommeligt,
-at det eneste Dogme, for hvilket denne protestantiske
Digter synes at begejstres, er Skærsildsdogmet,
som Protestantismen har forkastet, ligesom den
eneste sædelige Type, han lidenskabeligt lovpriser,
er Munkelivets, som Protestantismen har ladet falde.
Det var et ærligt og sandhedskærligt Ord, som udtaltes
af den afdøde Digters Broder ved hans Kiste, efter at
der var gjort Forsøg paa at tage Paludan-Muller som
Digter til Indtægt for den officielle protestantiske
Kirke, at man dog ikke ganske ubetinget kunde kalde
den en kristelig Digter, der ikke nogensinde ligefrem
havde stillet sin Poesi i Kirkens Tjeneste. Med al
sin Rettroenhed som Privatmand har Paludan-Miiller
ikke skrevet en eneste Psalme. Med al sin poetiske
Forkærlighed for Bibel og Legende, søgte han atter og
atter tilbage til den hedenske Myte som til sin Tankes
Spejl. Han var Kristen, fordi han af Naturen hyldede
Aanden som Magt, ikke omvendt, og hans Spiritualisme
stemmede derfor ligesaa harmonisk sammen med den
indiske Fortabelse i det hellige Nirvana og med det
græsk-romerske Sværmeri for Venus Urania som med den
kristelige Begejstring for Helgener og Martyrer. Under
alle Former var Fornegtelsen og Tilintetgørelsen af
Kød og Blod ham kær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
