Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Fr. Paludan-Muller
Derfor søg hos mig kun Trøst! Ikke Lidenskabens
Trængsel, Ikke Savn og Suk og Længsel, Men Betragtning
er min Lyst.
Og Digtet ender med denne højtidelige og skønne
Strofe;
Saadan sad i Dødens Bo
Ikke langt fra Glemsels Kilde
Begge Elskende nu stille,
Som i Evighedens Ro.
Ingen Lyd sig høre lod,
Over dem med Stjerners Vrimmel
Hvælved sig den aabne Himmel;
Maanen i sin Nedgang stod,
I denne drømmende Stilling ved Dødsgudindens Fod vil
jeg holde den ædle Digters Skygge fast.
Der sidder han, og som i Taager glider alle hans
ypperste Digtersyner hans Øje forbi. Han ser Floden
Styx. Venus Urania og Endymion sejler i en Baad nedad
Floden, og Kronen, som Venus bærer, kaster et klart
Stjerneskin hen over de dunkle Bølger og Kyster; han
ser Amor og Psyche salige svæve den høje Kassiopeia og
den stolte Orion forbi; han ser Adam og Alma svæve
lige saa fast sammenslyngede gennem Skærsildens
lutrende Flammer, ser Alexander paa Knæ for Kaianus
og den slanke, fine Skikkelse med det hvide Pandebind,
syngende sin Svanesang, stige under Sejershymnen over
Baalet gennem Røgen og de sorte Skygger til Brama.
Saadan ved Gudindens Fod Sidder midt i Dødens Rige
Slumrende den Lykkelige,
medens hans Værker overlever ham og bevarer hans
Navn.
Der var altid megen Himmel i hans Malerier; men hans
Navn vil sikrest knytte sig til det i hans Billeder
som genfrem-stiller Jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
