Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. Hostrup
227
fra kender han saaledes alle Afskygninger i Fruens
Beaumonde-Dansk i En Spurv i Tranedans’! Hvorledes
er han istand til at skrive en Replik som Christen
Madsens:
«Selskabet maa slets inte ærke sig, fordi jeg inte vil
snakke om Glæderne og Fornøjelserne ved min Profession
og Saadanne Historier, for naar man har Hovedet fuldt
af Bedrøvelighed og de Dele, saa er man vildfarendes
i Glædens Religioner, og naar Glæden sparker til mig,
saa sparker jeg igen. Derfor vil jeg slets inte snakke
om Glæden.»
Til at gøre dette, til saaledes at leve sig ind
i en fremmed Sprogbrug, udfordres en Evne, som er
enestaaende i sin Art. Der udfordres, at man ikke
blot iagttager, men er rent ud besat af den Genstand,
man skildrer, at man ser og hører den indvendigt,
saadan som den er, grov eller sær, og derfor ikke
kan andet end skildre den, som man ser den. Denne
Styrke i Fantasien giver Mod. Kun naar man har den,
vover man at lade en Elskerinde svare paa Bejlerens:
Elsker De mig? «Jo det véd Gud jeg gør, men jeg
er ikke nær god nok til Dem,» eller at fornedre
sig til Børnenes Pjatten og en Haandværkssvends
Plud-dervelsk. Ethvert Ord hos ham er slaaende,
er Liv; ethvert Ord, man støder paa, sætter gennem
en Skare af fine Fornemmelser Indbildningskraften i
Bevægelse, ligesom enhver Sten, man med Foden flytter,
naar man gaar i en Skov, blotter en Mylr af levende
Væsner, Former og Farver.
Herved bliver han national. Saasnart han vover sig
udenlands (Drøm og Baad), taber hans Stil sin Kraft;
thi hvorledes skal han lade italienske Haandværkere
tale’? Han kan ikke lade dem bruge Skriftsproget;
thi det passer sig ikke for dem; han kan ikke heller
lade dem tale i en dansk Mundart; selve hans Troskab
er ham her imod: Men naar han fremstiller sine egne
Landsmænd, saa er han i denne Henseende udadlelig,
og Ingen er nogensinde kommet ham nær. Ingen af vore
Digtere overlader saa lidet til Skuespilleren som
han. Naar man f. Eks. har set Phister som Mikkel i De
Danske i Paris og saa bagefter -læser Rollen, falder
man i Forundring; thi i det trykte Stykke taler Mikkel
rent kjøbenhavnsk. Sammenligner man Heibergs Mursvend
i Kjøge Huskors, hans Snedkersvend i Aprils nå r r
ene, hans Opvartningspige i Recensenten og Dyret med
Figurer af samme Stand hos Hostrup, vil man fornemme
Forskellen og Fremskridtet. Hos Heiberg og Hertz kan
man i deres første Forsøg finde Skik-
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
