Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Hostrup
231
Digter opstod i det, der var istand til at male og
træffe Nutidens Samfundsliv med samme Genialitet,
hvormed en foregaaende Slægt lier er taget paa
Kornet.
2. En Spurv i Tranedans
Hostrup var kun femogtj^ve Aar gammel, da han
skrev sin bedste Komedie, og han holdt op med at
skrive for Teatret l den Alder, i hvilken Heiberg
forfattede sin første Vaudeville; han er foruden at
være den yngste tillige den ungdommeligste af vore
Lystspildigtere. Det er sandt, at Geniet er uafhængigt
af Alder og Aar, og det bestemmes i Almindelighed
med Rette som Ungdom, som den anden, højere, sandere
Ungdom; men selve Ungdommen er Hostrups Geni; hans
Munterhed er paa én Gang Ungdommens og Geniets, og
man mindes ved hans Poesi den Sætning, at det er godt
at ro under fyldte Sejl. Der er kun én Ting, som er
bedre, det er at kunne sejle mod Vind og Strøm.
Som et af Hostrups ungdommeligste Stykker har
En Spurv i Tranedans det reneste Præg af at være
Studenterkomedie. Hvad der ved Studenterkomedien
som Kunstfrembringelse straks virker tiltalende,
er det, at den paa saa rent naturlig, organisk Maade
er groet ud af den Virkelighed, hvis Spejl den er;
at man her dog endelig engang igen har en kunstnerisk
Fremtoning af rigtig god og ægte Herkomst, rigtig
sund og fornuftig Oprindelse; at der ikke stod
et færdigt Teater og ventede paa den, ikke øvede
Skuespillere, for hvilke den blev lagt hen, ikke et
ligegyldigt Publikum, af hvilket den maatte tilkæmpe
sig Forstaaelse, men at den, ligesom Dramaet selv i
gamle Dage, opstod som en skøn Festlighed mere ved
festlige Sammenkomster og skabte sig med det samme,
den brød frem, sit Teater, sine Skuespillere og sin
Tilskuerkres. Dog hvad der saaledes tiltaler, naar
man ser tilbage til dette Stykkes Tilblivelse, det
støder paa den anden Side, naar man ser det for sig
paa det kongelige Teaters Scene; man føler bestandig,
at det er bestemt til at spilles for Studenter og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
