Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
G. Hostrup
af Studenter, og selv om Stykket havde Ret i
den Sætning, at Studenteraanden ikke er Andet
end Ungdommen, saa har Ung-dommeligheden dog sin
Indskrænkethed saa vel som Spidsborgerligheden, kun at
denne Indskrænkethed er en anden og mere elskværdig.
For den ægte poetiske Betragtning er ingen Stand den
ideale og intet enkelt Standpunkt det berettigede,
ikke Ungdommens, ja, ikke Digterens engang; det lyder
som noget Urimeligt, men er dog én Sandhed. Enhver
føler sig nutildags stødt tilbage, naar han i
tysk eller dansk romantisk Poesi fra Aarhundredets
Begyndelse ser Digteren forherlige sin egen Stand i
en eller anden ædel Trubadur, en Sanger, en Ridder
med en Harpe eller deslige, og Enhver føler sig
slagen af Goethes mægtigt omfattende Aand, naar
han ser, hvorledes han i Tasso indordner Digterens
Ensidighed ved Siden af de andres. Studentens
Synskres er ikke videre end Digterens. Det er da saa
langt fra, at der skulde være noget forunderligt i,
at en Studenterkomedie ikke uden videre lader sig
overføre paa Nationalteatret, at det mærkværdige
eller interessante omvendt ligger i den enestaaende
Kendsgerning, at Studenterkomedien hos os har
formaaet at tilføre den almindelige Literatur nyt
Liv og Blod, og efter at have kastet sit Svøb har
vist sig som en ny og ejendommelig Skikkelse af det
almindelige danske Lystspil. En af Hovedaarsagerne
hertil er ganske vist den Omstændighed, paa hvilken
Klint i sin Tale beraaber sig, at Studenterne ikke
udgør en Stand i samme Mening som Grossererne,
Officererne eller Barbererne, ingen Stand, der
tæller Medlemmer i enhver Alder. Standen er her kun
et Overgangsstadium, en midlertidig Station, en lys
Strækning i den Enkeltes Liv, der kan sammenlignes med
Lysstrækningen paa Vandet, naar Bølgerne løber ind
under Solglimtene og ud paa den anden Side, medens
Sollyset vedbliver at spille paa Havfladen. Det er
den eneste Stand, der kan have Ydim til Sindbillede,
fordi dens Medlemmer er evigt unge - dog nej, heri
ligner den Soldaterstanden, og det er i Grunden
ganske naturligt, at Studenterkomedien gaar over i
en Slags Soldaterkomedie, som det sker med Hostrups
Soldaterløjer.
Forud for Soldaten har Studenten det ubundne, uavede
Liv. Det forstaar sig af sig selv, at en Stand af
lutter unge Mænd omkring Tyveaarsalderen, alle uden
fast Ansættelse og Samfundsstilling, har Evne og
\7ilje til at sige og gøre meget, som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
