Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
G. Hostrup
foregaar paa Jorden, ikke har noget at gøre med den,
som sker i Luften. Dette har Heiberg i Syvsoverdag
opnaaet ved den .geniale Idé, at lade tre af de
samme Personer, der forekommer i den prosaiske
Verden, forflyttes 500 Aar tilbage i Tiden. Paa
samme Maade, som han beholder Stedets Enhed og
forandrer Lokalet, beholder han ogsaa alt det
væsenlige i Personernes Karakter og tillæmper blot
Kostymet. Kun hvor denne Sammensmeltning er sket,
tror vi paa det Overnaturlige og opfatter det som
mere end blot Maskine. I nogle af vore Lystspil (Ole
Lukøje f. Eks.) har Digteren stræbt at affinde sig
med Forstanden ved at fremstille os det Æventyrlige
som Drøm. Drømmen er imegtelig den simpleste, men
tillige den groveste Form for en fremmed Virkeligheds
Indtræden i Lystspillet. Thi Drømmen er i vort daglige
eller natlige Liv det Tilknytningspunkt, vi besidder
for Poesiens overnaturlige Tildragelser. Drømmen er
den sande Mirakelgører. Den gør Minutter til Aar;
den bærer os gennem Luften; den gør os usynlige; den
kalder de Døde op af Jorden og viser os dem livagtigt,
som stod de levende for os. Vel er Drømmen flygtig,
uden Sammenhæng og Orden, og ser vi en ordnet og
fornuftig Handling foregaa paa Teatrets Bræcider, er
vi lidet tilbøjelige til at modtage den Forklaring,
at denne massive Virkelighed er en Drøm; ligefuldt er,
saasnart der sker et Brud paa Virkelighedens Love,
Drømmen den Tilflugt, der altid staar aaben, og skønt
Heiberg ganske kan undvære den, holder han sig dog
i Syvsoverdag endnu som god Diplomat denne Bagdør
aaben. Hostrup er mindre fin; han trækker i En Spurv
i Tranedans som i Mester og Lærling det Mystiske,
der første Gang fremtræder i Nattens Stilhed, helt
frem i det fulde Dagslys, han lader Halling midt i
Aftenselskabet give sig til at tale om Trylleringe
og Hekse, og forvirrer derved Tilskueren istedenfor
at illudere ham. Han hjælper sig ikke ved at lade
Underet spille mellem Drøm og Virkelighed, men ved
med ungdommelig Overgivenhed at lade det dirre mellem
at være Spøg og at være Alvor. Denne Vending kan
være meget god i en Børne- eller Maskekomedie, den
passer i Hertz’s Æventyr i Dyrehaven, hvor der saa
fint gøres Løjer med Trylleriet, men gaar ikke godt
an i et egenligt Lystspil. Man sidder og véd ikke om
man skal le-eller græde, naar Peter Ravn spørger dea
ex machina, Dronning Gunhild, om hun har været gift
med Blok Tøxen. Aarsagen til Hostrups Letsindighed
paa dette Punkt er den, at han kun b r u-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
