Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
G. Hostrup
han virkelig altfor beregnende. Aarsagen til dette
lille Fejlgreb maa søges i vore Sæders Strenghed - paa
Teatret. Der er Ting, vore Lystspilforfattere nødigt
nævner ved deres rette Navn; der er Punkter, hvor vi
i Snerperiets Interesse foretrækker selv en skrigende
Usandsynlighed for den uhyklede Sandhed. Saaledes
sluger vort Publikum f. Eks. endnu den Dag i Dag med
al mulig Naivetet den Pille, at Majoren i De Danske
i Paris efter atten Aars Forløb «med Begærlighed
griber Lejligheden til at gense sin Kone og sin
Datter». At Majoren, da han som ung var udenlands,
har elsket, det lader sig forstaa uden Hovedbrud;
at han har en Datter, det kan man begribe; men at han
er gift og, efter i atten Aar af have været usynlig,
griber en Lejlighed til at gense Kone og Barn, det
er rentud parodisk. - Hostrup har her blot trængt
til en Løftestang, ved hvilken Vermund kunde lettes i
Vejret. Skuespilleren bør da ikke lade sig forstyrre
af hine Ord i Vermunds Monolog, men opfatte Forlovelse
som en forskønnende Omskrivning for Forbindelse.
Jeg gaar over til de to unge Par i
Midtgruppen. Æventyr paa Fodrejsen staar i
Rækkefølgen af Hostrups Arbejder paa Overgangen fra
Studenterkomedien til det egenlige Skuespil, der har
lastet Studenterforeningshammen af sig. Det har næsten
ikke Mere af den oprindelige Studenterkomedie end det
Træk, at Hostrup endnu her har brugt Studenter til
sine begunstigede Elskere. Han har dem i forskellige
Nuancer, alvorlige Studiosi som Basalt og Eibæk,
lystige Fættere som Klint og Herløv, alle tilsammen
gode danske Skikkelser. Der er Ingen af dem, som gaar
ud i Livet med et enkelt bestemt Maal for Øje som den
engelske Student vilde gøre, de er ikke lidenskabelige
eller forfængelige som den franske, de arbejder
ikke paa at blive og synes sprænglærde som den
tyske Student; de er opvakte, uskyldige, nysgerrige,
længselsfulde, magelige Naturer, der venter Alting
udenfra, haaber paa Æventyr og søger dem som Klint
ved Hjælp af Galoscherne eller som Parret her ved
Hjælp af Vandre-støvlerne, de har en ubeskrivelig
Tørst efter at opleve Noget og faa et Livsindhold,
som den unge Halling i En Spurv i Tranedans, der
er ifærd med at forlove sig af lutter Tomhed. De
er endelig ikke meget stærke eller selvstændige
Karakterer, de forekommer næsten bestandigt to og to,
sammenknyttede ved de akademiske Venskabsforbindelser,
der er Studenterlivets Blomst; de splittes først ad,
naar de forelsker sig og nu drages hver til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
