- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
241

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

G. Hostrup
241

sin Side; men disse Forelskelser er atter idylliske,
rolige, danske og udgør ikke Drivhjulet i noget
Lystspil. Det er ikke vanskeligt at se, at et af de
Punkter, hvor en fremtidig dansk Skuespil-Literatur
vil have et stort og let Fremskridt at gøre,
er Elsker-og Elskerinderollerne. Siden de første
Vaudeviller, der omtrent nøjedes med ved Stykkets
Ende at forene en Frakke og en Damekjole, er der
allerede vundet adskilligt frem, men endnu staar
dog i Særdeleshed Kvindefigurerne langt tilbage
og langt tilbage for Virkeligheden. Modsætningen
mellem den alvorlige unge Pige og den lystigt naive
er altfor tom og almindelig, den hele Adskillelse
mellem en dyb og en lystig Natur baade for unge Mænds
og Kvinders Vedkommende ren Vedtægt, en Sondring,
man saa godt som aldrig har Lejlighed til at gøre i
Livet, hvor man nødes til at bruge ganske anderledes
sammensatte Bestemmelser og hvor meget ofte netop
den dybeste Natur er den muntreste og i sine Ytringer
letsindigste.

Eibæk er næst Skriverhans Stykkets betydeligste
Figur. Æventyr paa Fodrejsen er inddelt i fire
Akter, følgelig falder Handlingens, det vil sige den
egenlige, den indre Handlings Højdepunkt i Slutningen
af tredje Akt. Kærnen i det hele Stykke er Optrinnet
mellem Eibæk og Hans, Omvendelses-Scenen. Det er paa
denne Scene, at Fremstilleren af Eibæk maa prøves,
fordi det er paa den, at han maa have prøvet sig selv,
inden han overtog Rollen.

Hvad Hostrup har digtet og hvad han fordrer
gengivet af Skuespilleren, er noget nær et Under,
intet mindre end dette, at en Forbryder, en fra den
tidlige Barndom af fræk og fordærvet Menneskesjæl,
der kun er tilsinds at kaste sin Fortid bag sig,
fordi han har indset, at det at føre Krig mod den
lovlige Orden er «det Dummeste*, et Menneske kan
gøre, men som iøvrigt ikke tror paa det Gode, som
opsporer Egennytten overalt, og uafladeligt er paa
sin Post mod at narres, at et saadant Menneske paa
én Gang ved et Ord og en Haandsrækning, efter en fem
Minutters Samtale, helt skal forvandles, pludseligt
faa Øjnene op for det, hvis Tilværelse han rent ud
har benægtet, med Et skal blive saaledes grebet af
et andet Menneske, en Yngling, der Intet har oplevet
og Intet lidt, at han fra at være fræk bliver ydmyg,
troende, villende. Hvad i al Verden kan hidføre dette
Vidunder? Ikke Handlingen i og for sig, adskilt fra
Personligheden; thi et Offer af 10 Rdl. kunde vel
vække

G. Brandes: Samlede Skrifter. II.
l (i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free