Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Hostrup
243
Rollen nu to Hanke: den poetiske Udvikling og den
personlige Udvikling. Da Michael Wiehe havde gjort
Eibæk til en poetisk Figur, laa det nær at fremdrage
den modsatte Side. Fremstilleren har nøjedes med for
Modsætningens Skyld at gøre Eibæk til en upoetisk
Figur. At han i den afgørende Scene falder plat
igennem, er ikke Alt. Det er ikke alene den Religiøse,
han ikke kan spille; han kan heller ikke spille
Sværmeren, ikke heller Elskeren, skønt han her er
mindst uheldig, ja ikke engang Studenten. Hvor Rollen
er betydelig, der er han mat, og hvor den er svag,
der bliver den i hans Mund parodisk. I et Skuespil,
som nødvendigvis maa forkorte og sammentrænge, finder
man sig i, at en Forelskelse, hvorpaa al Livets Lykke
siges at bero, opstaar og udfolder sig i et Øjeblik;
men naar Eibæk nu efter Scenen med Hans udbryder:
«Gud være lovet, man har dog Noget at leve for, selv
om det jordiske Haab glipper*, er man mere tilbøjelig
til at le end til at blive rørt over denne Patos;
man husker altfor vel, at dette jordiske Haab, som
glipper, skal føres tilbage til Forelskelsen fra
samme Eftermiddag. Fremstilleren kan ikke Andet end
paa en pæn og sømmelig Maade fremstille en ung Mand
i et godt siddende, omhyggeligt børstet Skrud, en
Student saa ulig som muligt, der fører sig ulasteligt,
har nette Manerer og aldrig synder mod Elegancens
Forskrifter. Han driver det saa vidt, at man ikke
engang kan være enig med Laura, naar hun siger til
Eibæk: «Der er Noget ved Dem, jeg saa godt kan lide,
De er slet ikke lapset eller satirisk.» Hvis Eibæk
ikke er lapset, hvorfor bærer han da Handsker paa
Spadsereturen i Haven om Aftenen, da hans Dame ikke
engang har Handsker paa? Eller er han maaske kun
forlegen? I saa Tilfælde tag Handskerne af og lad
som De var hjemme! Men dersom De her for enhver Pris
vil beholde dem paa, saa træk dem dog for Himmelens
Skyld af ved Slutningen af Stykket! Det ser dog altfor
besynderligt ud, at De af Assessoren modtager Lauras
Haand i Deres uundgaaelige brune Handsker. Medmindre
De maaske sover med Handsker eller tilfældigvis er
født med Handsker paa, saa er her en Lejlighed til
at tage dem af. De véd maaske, at en stor Konge, da
det første Par Handsker bragtes ham til Dans, viste
dem tilbage med de Ord: Jeg tager ikke paa en Dame
som paa en Kanon. Spejl Dem i Ludvig den Fjortendes
Eksempel, og be-
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
