Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - G. Hostrup (1818–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
C. Hostrup
Taknemmelighed hos den, der ikke tror, at Nogen
«giver to Skilling bort uden lian kan vente for
fire Skilling Ros derfor*, men kunde ikke bibringe
liam en ny Betragtning af Livet og Menneskene. Det
maa da være den Handlendes hele Person. Nu kan
man, naar man er saa heldig, ganske vist i Livet,
blandt Andet ogsaa imellem Studenter, en sjælden
Gang træffe et ungt Menneske, der er udgaaet fra
et saa fromt og fredet Hjem og hvis Anlæg har været
af en det Lave saa fremmed Natur, at den Tanke kan
falde En ind: hvis et meget slet Menneske saa ind i
disse Barneøjne, vilde han maaske slaa sine ned. Den
Art Personligheder har noget Engleagtigt ved sig,
ifald man efter Martensens Eksempel med Ordet Engel
forbinder Forestillingen om en Natur, der er renere,
men ikke rigere, end den almindeligt menneskelige. En
rigt udstyret Aand kan ikke have denne Renhed. Selv
altsaa om en Skuespiller formaaede at spille Eibæk
saaledes, vilde han ikke ramme det Rette; thi Eibæk
er intet Barn. Michael Wiehe greb da ogsaa Sagen lige
modsat an. Han gjorde Eibæk til en Aandens Helt;
han spillede ham med en Romantik, saa man forstod,
at Ordet Digter med uimodstaaelig Magt trængte sig
frem paa Tungen af dem, med hvem han kom i Berøring,
og det baade som Beundringsudbrud og som Skældsord,
og han var i Scenen med Hans ikke langt fra at gøre
Eibæk stor; saa myndigt spillede han. Men skønt han
gav noget Rigt og Rundt og Helt, gengav han ikke
Hostrups Student; thi Eibæk er ingen Helt. Han er
simpelthen et godt Menneske, stilfærdig og sagtmodig.
Rigtigt klar fra Digterens Haand er Karakteren dog
ikke. For det Første forstyrrer det, at Eibæk er
Teolog, ikke fordi jeg vil benægte, at for en Snes
Aar siden en ung Student af den nys beskrevne Støbning
rimeligst vilde have været at finde blandt Teologerne,
men fordi det ikke er i Egenskab af spirende Prædikant
og Gejstlig, at Eibæk udøver saa stor en Virkning
paa Skriverhans, men ved det rent Menneskelige,
der er den sunde Kærne i hans Væsen. Her spores det,
at Stykkets Digter vilde ende som Præst.
For det Andet forstyrrer det, at Eibæk er Sværmer,
Romantiker, Digter eller hvad man vil kalde det. Det
er et akademisk Digterfilisteri, at den dybt følende
og alvorlige Natur ogsaa skal være den, der er
digterisk anlagt. I ethvert Tilfælde frembyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
