Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
257
sansen og indprente det Drømmesyge og
Fantasteri. Ingen vil sikkert efter at have hørt et
saadant enkelt lille Træk undre sig over det Blodløse,
det Hjærnespindsagtige i Kierkegaards selv nok saa
genialt opfundne digtede Personligheder som Johannes
Forføreren eller Frater Taciturnus’s Quidam. Hans
Fantasi var og blev en Stueluftsplante.
Der er andre store Mænd end Kierkegaard, hvis
Opdragelse syntes anlagt paa at tilintetgøre Barnet
i dem. Der er en anden af vort Aarhundredes store
Mænd, hvis Fader ligeledes udøvede en overvældende
Indflydelse paa Sønnen lige fra de spædeste Aar. Jeg
tænker paa Stuart Mill. Men hvilken Forskel paa hine
lærerige Spasereture, som Mill mellem sit fjerde og
sit syvende Aar daglig foretog ved sin Faders Haand,
Ture, om hvilke han selv fortæller, at hans tidligste
Erindringer om grønne Marker og vilde Blomster blander
sig med Erindringen om dem - og disse uhyggelige
Vandringer op og ned ad et Stuegulv, under hvilke
Fader og Søn som to gamle Børn foregøglede hinanden,
at de saa’ virkelige Naturomgivelser og optog Indtryk
fra en Omverden. Den unge Mill maatte paa hine
Morgenture give sin Fader Beretninger om sin Læsning,
og med Varme fortalte den lille, højhjertede Dreng om
Malteserriddernes tapre Forsvar mod Tyrkerne eller
de oprørske nederlandske Provinsers Kamp mod det
spanske Tyranni - den stakkels lille Hosekræmmersøn
havde ingen Fader, hvis Hjærne omspændte sin Samtids
hele Viden, ingen Fader, der kunde lægge al Datidens
Videnskab til Rette for Sønnen og vække hans Sans for
Ret, for Historie og Natur; han gengav derfor Intet,
hans egen overophidsede Hjærne frembragte de blodløse
Skygger, han lod glide Faderens Øjne forbi.
Foruden at være en Fantast var den Gamle en
Dialektiker, udstyret med en hos en udannet Mand
aldeles ualmindelig Dispti-terefærdighed. Den formelle
Tænkevirtuositet, der skulde fremtræde saa blændende
hos Sønnen, synes allerede at have været anlagt
hos ham. Han maa have besiddet noget af en Erasmus
Montanus’s Evne til at bevise hvadsomhelst og vende
op og ned paa Alt, noget af den Begavelse, der ikke
sjældent findes hos vore Politikere af Bondestanden
(man tænke paa I. A. Hansen) til med en vis ætsende
Skarpsindighed at sønderdele et Spørgsmaal og tage
dets enkelte Sider for sig til stykkevis og overlegen
Behandling. Men langtfra at være selvtilfreds med
sine fremragende Evner var han sygeligt nedslaaet,
led især i sine senere
G. Brandes: Samlede Skrifter. II,
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
