Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
277
inde i Grunden kun været angst for at komme til
at se saaledes paa sin Næste og paa Livet i det
Hele. Men Angest er jo efter hans egen mesterlige
Udvikling i hans Bog derom «en sympatetisk Antipati
og antipatetisk Sympati» for dens Genstand*). Den er
en Svimmelhed, under hvilken Selvbeherskelsen glipper,
og der er ikke stor Forskel paa stadig at gaa i Frygt
for at komme til at leve et rent Fantasiliv førende
den af Kierkegaard saa meget skyede «Digtereksistens»
og virkelig at føre en saadan.
Selv stod han som Yngling udenfor enhver Gerning,
ethvert Kald, enhver endelig Opgave, som han med
Forundring saa’ de Andre gribe efter. Kunde Noget
tænkes latterligere end at løbe sig Aanden ud af
Livet for at blive Løjtnant i Infanteriet eller
Justitsraad i et Ministerium eller en af de tusind
andre Endeligheder, af hvilke Livet frembyder en slet
Uendelighed! For ikke at være som den Kone, der kun
reddede Ildtangen ud af det brændende Hus, for ikke
at være som de praktiske Mennesker, der efter det
bekendte Udtryk i Enten-Eller redder lige saa lidt ud
af Livets store Ildebrand, holdt han sig overhovedet
udenfor ethvert Redningsforsøg. Tilmed var han ikke
opdraget til hver Dag at skulle tjene sit Brød; han
fandt altid dækket Bord, altid Klæder fra sin Skræder,
altid Vogn fra sin Vognmand, altid Husly til sin
Person - for sin Faders Penge. Ingen Opgave fristede
ham mere end nogle Uger eller nogle Maaneder. Han
fyldte sine Papirer med Planer: Jeg gad skrive en
Novelle - man kunde gøre et Drama - og udførte Intet
deraf. Han ærgrede sig, naar han hørte en Præst -
er det at være Præst, er det Troesbegejstring? -
han gav sig til i nogle Maaneder at studere det
religiøse Foredrag; han følte, at var han Præst,
vilde han kunne tale som en Apostel i Sammenligning
med denne, og drev det imidlertid end ikke til at
blive teologisk Kandidat.
Han følte sig ikke utilfreds ved dette Liv, men han
følte sig tilfreds som ubetinget misfornøjet: Alt
var Forfængelighed. Arbejdssomme og tankerige Dage
vekslede med Saadanne, hvis Timer helt opslugtes
af skiftende Stemninger. Han stod op om Morgenen og
følte sig hysterisk af Melankoli, han nedsænkede sig
i sit Vemod til han ret var hjemme og borte deri og
ikke havde Ønsket om at røre en Finger for at ryste
det af sig. Han
*) Om Begrebet Angest, S. 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
