Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Søren
Kierkegaard
fatterskab betegnende \7ending: Hvad han foredrager
som Tvivl, det virker paa hende som usvigelig
Sandhed. Og nu kommer Hovedpunktet. Nu mister
Margrethe Faust og med ham Troen, han indprægede
hende. Hun kan ikke tro paa en Lære, der leder den,
som bekender den, til Saadanne Skridt. Det kunde vel
synes, som om det, han lærte, ikke blev mindre sandt,
fordi han ikke selv har^ troet derpaa og ikke handlet
derefter. Og dog er det for hende saaledes. Thi det
var gennem ham, at hun troede derpaa.
Saaledes ses det alene ved et Blik paa den enkelte
lille Afhandling «Skyggerids» (i Enten-Eller),
hvorledes Kierkegaard per-sonliggør de forskellige
Led af sit JLivs hidtil betydningsfuldeste
Begivenhed. Clavigo - det er Ideen, som river
ham bort fra den unge Pige, Elvira - det er den
Bedragnes Beundring af hendes Elskede som overlegen
over alle Mænd, Faust endelig - det er ved en kunstig
Omfortolkning Frygten for at Margrethe med sin Elsker
skal tabe ikke blot sin Sjælesørger men selve den Tro,
han stræbte at bestyrke hende i.
T
*>
XII.
I alle disse Tilfælde var Omsætningen af det boglige
Studium til Iagttagelse af Forfatterens Sjæleliv
let. Jeg vælger nu et Tilfælde, hvor Bekendelsen
skjuler sig i en videnskabelig Afhandlings dybere
Dulgthed. Den Afhandling, der bærer Titlen:
«Det antike Tragiskes Refleks i det moderne
Tragiske»; er sikkert en af de mest upersonligt
holdte Afhandlinger i Enten-Eller. Dens Idé lader
sig behandle i en Drøftelse, der helt og holdent
drejer sig om Kunstforhold; jeg selv har allerede i
Aaret-l862 udarbejdet et lille Bidrag til en saadan i
et Prisskrift om Grækernes Skæbne-Idé. Afhandlingens
Grundtanke er kortelig den, at den græske Tragedie lod
Helt eller Heltinde lide under Følgerne af en Skyld,
som snarere hvilede paa Slægten end paa den Enkelte
alene; at den moderne Tragedie gaar glip af det dybest
Gribende, i det Øjeblik den udskiller den Enkelte af
Forbindelsen med Familie og Slægt og lader ham være
sin egen Lykkes Smed og sin egen Ulykkes Ophav; men
at Tragedien vilde genvinde det i Sandhed Tragiske,
hvis den paany vilde optage den antike Grundfølelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
