Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
307
derfor skriver han sammesteds: «Troen haaber ogsaa for
dette Liv, men vel at mærke i Kraft af det Absurde,
ikke i Kraft af menneskelig Forstand .... Troen
er derfor hvad Grækerne kaldte det guddommelige
Vanvid. Dette er ikke blot en aandrig Bemærkning,
men Noget, der ligefrem lader sig gennemføre». Der
har tydelig nok fra først af været en Vaklen
tilstede i Kierkegaards Bedømmelse af hans egen
Handlemaade. Snart har den forekommet ham et
Vidnesbyrd om den sande Tro, om det ubetingede
Forhold til det Guddommelige, og i disse Øjeblikke
har han sammenstillet den med Abrahams Daad, snart
har det staaet for ham, som om den rette Tro vilde
have ledet ham til at ægte den Elskede og ikke bryde
med hende. Men efter ikke lang Tids Forløb synes
den første af disse Synsmaader at have fortrængt den
anden, og bestemtere og bestemtere stillede det sig
for ham, som havde han lig Abraham bragt Gud Offeret
af det Kæreste, han besad.
XIV
Jeg vil ikke indlade mig paa det Spørgsmaal, om man
har begaaet en Indiskretion ved Udgivelsen af Søren
Kierkegaards efterladte Papirer og Dagbøger. Han synes
iøvrigt selv at have ønsket denne Udgivelse. Jeg
vil her ligesaa lidt i Almindelighed drøfte det
Spørgsmaal, om en Forfatter er tjent med et saadant
Indblik i hans personlige Livsførelse, som derved
aabnes. Kun dette: jeg finder det aldeles berettiget,
aldeles naturligt, at enhver Skribent, saavidt det er
ham muligt, søger at værne om sit Privatlivs Fred,
at han hensynsløst brænder sine egne Papirer eller
søger at sikre sig deres Opbrændelse efter sin Død;
jeg betragter det fremdeles som højst tvivlsomt,
om man har Ret til, saasnart Skribenten har lukket
sine Øjne, at offenliggøre Breve af ham, der har et
ganske fortroligt Præg; men derom kan der ingen Tvivl
eksistere, at Kritikeren, naar slige Stofsamlinger
engang foreligger trykte i Literaturen og udgivne af
andre Hænder, er i sin Ret til at benytte og fortolke
dem, ja at han vilde be-gaa en Undladelsessynd af
utilgivelig Art, ifald han intet Hensyn tog til de
engang foreliggende Aktstykker. Fremfor Alt gælder
dette om en saa personlig Skribent som Kierkegaard,
hvis dunkle
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
