Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,320 Søren
Kierkegaard
Form den Ret, der tilkom den, den ædle Blanding
af Mildhed og Strenghed, hvormed den unge Mand,
til hvem Brevet var stilet, vistes til Rette,
det ikke glødende, men dæmpet lysende Billede af
det ideale Ægteskab, som langsomt men sikkert
oprulledes for Blikket, med den Dag ud Dag ind
lige fuldkomne Ridderlighed mod den elskede Kvinde,
med den under de mange Aars Samliv lige usvækkede
gensidige Kærlighed, der paa én Gang var begges
første og sidste! Var første Del skikket til at vække
Beundring ved Lidenskab og Vid, anden Del virkede
nok saa dybt gennem Begejstringen for dens Adel,
Jeg hørte Andre tale om, at anden Del var mindre
vel skreven end første, at den havde øde Steder,
at de bedste Partier maatte kaldes Oaser i Sandet -
jeg havde aldrig følt det, jeg forstod Intet af disse
Indvendinger. Indtrykket var overensstemmende med
Forfatterens Ønske optaget som udeleligt ét i mit
unge og lidet kritiske Sind, ,og fra da af tilegnede
jeg mig med Lidenskab ethvert Værk af Kierkegaard,
jeg kunde faa fat paa.
Af en lignende Styrke maa Virkningen have været paa
opvakte Hoveder, som i 1843 gjorde Bekendtskab med
Bogen. Hans Brøchner udtaler endog i sine efterladte
Erindringer om Søren Kierkegaard, at siden han første
Gang læste Hegels Logik havde intet Skrift sat hans
Tanker saaledes i Bevægelse som Enten-Eller. Man
kunde i Kjøbenhavn ikke forestille sig, at det hele
Værk var forfattet paa én Gang og efter én Plan, man
søgte ligesom .at værge sig mod Indtrykkets Vælde
ved at sætte den Anskuelse i Omløb, at Enten-Eller
var Papirer, Forfatteren længe havde havt liggende
i sin Pult.
Mod denne da gængse Opfattelse gør Kierkegaard flere
Steder med Stolthed gældende, at det hele Værk blev
skrevet i kun 11 Maaneder, anden Del først, og at der,
før det begyndtes, ikke forelaa andet end et Par af
de indledende Strøtanker.
Hvad nu Tiden angaar, som overhovedet spiller en
altfor stor Rolle for Kierkegaard med Hensyn til hans
Forfatterskabs Værdsættelse, da gælder Misantropens
gamle Ord hos Moliére:
Tiden gør Ingenting til Sagen.
Hans Flid, som maaske kun overgaas af Balzacs eller
George .Sands, fortjener visselig al Beundring,
og det er fremdeles utvivlsomt, at en enkelt Plan
strengt sammenholder Enten-Eller, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
