Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
321
der ligger i Kierkegaards Fremhæven af Tidens Korthed
et uberettiget og ikke virkelighedstro Forsøg paa
at give hans hele Livsgerning Præget af at være
fremstaaet i Kraft af en Viljeshand-ling paa halvt
overnaturlig Maade uden at have behøvet Undfangelse
og Vækst som enhver anden Naturfrembringelse. Bogen
tør ikke helt være hans eget Værk; thi han har under
Udarbejdelsen sporet Forsynets Forkærlighed for ham
og dets hjælpende Haand; den kan ikke heller helt
og udelukkende være Verdens-styrelsens Arbejde,
dertil har han et altfor stærkt Indtryk af sin
egen Genialitet; han taler derfor oprigtigt, om end
natur- og fornuftstridigt om Styrelsens Part i hans
Forfatterskab. (Synsp. f. m. Forfvirks. 49 ff.)
At Værket imidlertid ikke har kunnet unddrage sig
Natur-frembringelsers almindelige Tilblivelseslove,
var ikke blot forud sikkert nok, men lader sig
uigendriveligt bevise. Opbevarede Udkast viser
os, at Afhandlingen om Don Juan var undfanget i
Aaret 1837, altsaa 6 Aar før Enten-Eller kom ud; de
saakaldte Diapsalmata er, med yderst faa Undtagelser,
let omarbejdede Dagbogs-Strøtanker, Planen til
Afhandlingen om det antike Tragiskes Refleks var
gammel, og Grundanlægget til det hele Værk tilstede
i Bogen Om Begrebet Ironi. Hertil kom, som jeg har
paavist, de befrugtende personlige Erfaringer og
Indtryk fra Forfatterens Forhold til hans Elskede,
hvilke paa saa mange Maader omdigtedes og bearbejdedes
allerede i dette første Værk. Det forekommer mig da
godtgjort baade at og hvorledes Værket i Kierkegaards
som i enhver anden menneskelig Kjærne blev til ved den
af en naturlig Idéforbindelse foraarsagede naturlige
Vækst.
Om den levende Uvilje, Kierkegaard i sin Egenskab
af Naturfornægter havde imod den naturlige
Tilblivelsesmaade, foreligger et lunefuldt Vidnesbyrd
i et Udbrud (E. P. II. 75), som kan opfattes
sindbilledligt:
«Hvor utaalmodig jeg i Grunden er, ser jeg bedst
deraf, at en frugtsommelig Kvinde forekommer mig det
forfærdeligste at være, fordi det netop skal vare
ni Maaneder, og saaledes al Vilje, al Lidenskab,
den yderste Kraftanstrengelse Intet formaar.»
Trods al hans Utaalmodighed, al hans Anvendelse af
Drivhuspleje underligger hans eget Forfatterskab
imidlertid de samme Love, som alle andre menneskelige
Frembringelser. Det vilde ikke have forøget hans Bogs
Værdi, om den var kommen fuld-
G. Brandes: Samlede Skrifter. IL
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
