- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
325

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Søren Kierkegaard
325

men Fortrinene forvandles til Genstanden selv og
Manglerne til dens sikre Grænser eller Omrids. Han
formaaede som sagt med stor Skarpsindighed og
begejstret Lyrik at forherlige. Han udsondrede sin
Genstand saa fuldstændigt, han formaaede, fra dens
hele historiske Sammenhæng, forklarede den saa i dette
Ords dobbelte Betydning og løftede dens forklarede
Billede højt op over den Højde, i hvilken andre
Mennesker saa’ den. Han kastede sig med tilbedende
Haandbevægelser ned foran det beundrede Værk, han
forvandlede sig til dets Tjener, dets Offerbringer,
dets Præst, og medens han i lidenskabelig Henrykkelse
svang Røgelsekarret foran det, istemmede han en Hymne
til dets Ære. Hans Beundring er imidlertid saa vel
overvejet, saa tankerig og sindrig, at den ikke
som anden Beundring smitter eller frastøder, men
vinder og overbeviser. I den kritiske Genopførelse,
han foretager med Genstanden, er alle dens Deles
indbyrdes Forhold rigtigt beholdte, men samtidigt
alle dens Forhold udadtil, til Omverdenen, ja til
dens egen Ophavsmand forsvundne eller forrykkede;
saa overspændt og i Luften svævende er hans kolossale
Tankebygning. Han formaar at give det Værk, han
forherliger og forklarer, en overordenlig Værdi for
Læseren, men han bærer sig ad som en Kong Midas, der
forvandler Alt hvad hans Haand berører til Guld, saa
Værket Straaler i en Gyldenglorie for Læserens Øje;
han formaar ikke det fuldt saa Vanskelige at give
Alt deri dets rette, dets naturlige Farve.

Afhandlingen om Det Mmikalsk-Erotiske har flest
af disse Fortrin og færrest Fejl, fordi Genstanden,
Mozarts Don Juan, virkelig er et saa beundringsværdigt
Kunstværk, at den forgudende Kritik ikke ægger Læseren
til Modsigelse.

I Afhandlingen om Scribes Den første Kærlighed,
som er affattet med lige saa stor Virtuositet,
behandler han det givne Værk som en Taskenspiller den
Genstand, der rækkes ham. Han uddrager en Rigdom af
Herligheder deraf, Ideer, der Straaler som Juveler,
diamantlignende, i talrige Facetter glimrende Indfald;
man ser med Forundring, at alt dette kunde rummes i
Stykket; men man er uvis, om han ikke selv tildels
idetmindste har bragt det ind deri. Det bør imidlertid
huskes, at det ikke er Kierkegaard som Forfatter,
men hans Æstetiker, hvis Udtalelse denne Afhandling
er, og at Kierkegaard selv kunde se med andre Øjne
paa Scribe.

Jo mere han udvikledes som Aand, des mindre
nær holdt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free