Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Søren
Kierkegaard
er hun stedt i uafbrudt Selvbedrag og hele Stykket
en Spot over hendes Følsomhed og falske Romantik.
Han lader sammesteds Constantin sige: «I erotisk
Henseende tror man hende [enhver Kvinde] absolut
.... tror absolut alle hine Udbrud af en ubrødelig
Romantik, i hvilken hun formoden-ligen vilde
omkomme, hvis man ikke anbragte en Sikkerhedsventil,
gennem hvilken Sukket og Røgen og Romantikens Aria
[Hentydning til Wessel] strømmer ud og lyksaliggør den
Tilbedende. » Det er denne Situation, hvorpaa Emmeline
i Stykket er et oplysende Eksempel; thi langt fra at
Verden skulde gaa hende imod., er alle Forhold lagte
saaledes til Rette, at hun kan svælge i romantiske
Forsikringer og Formularer uden at føle den Ironi,
der svæver i Luften om hende.
Et af Hovedpunkterne i Lidelseshistorien var den
unge Piges Vedhængen ved sin Elsker i det Øjeblik,
han vil trække sig tilbage fra hende. Atter og atter
i Kierkegaards Skrifter stilles denne Vedhængen i
et højkomisk Lys. Saaledes i Gentagelsen, hvor det i
samme Anledning hedder: »Stor er kvindelig Trofasthed,
især naar den frabedes, uudgrundelig og ubegribelig
er den til alle Tider». Næsten ligelydende siger
Gonstantin i Stadierne: ^Ubegribelig stor er Kvindens
Troskab, saalænge hun ikke er sikker paa den Elskede
og noksaa ubegribelig stor, saasnart han frabeder sig
hendes Troskab.» Men i Scribes Den første Kærlighed
fandt Kierkegaard netop en fuldfærdig Type paa den
Latterlighed, han var saa opsat paa at tydeliggøre
og stemple, og derfor er det, at Forfatteren af
Artiklen i Enten-Eller med Jubel udbryder: «Emmelines
Trofasthed bliver aldeles parodisk. For ingen Pris
vil hun opgive ham, hun lader sig hverken skræmme af
Ild eller Vand; Charles’s Forlegenhed bliver stor
og større, da han ønsker at blive hende kvit. En
saadan Trofasthed er ganske i sin Orden; thi en lille
Jomfru som Emmeline plejer altid at være mest trofasl,
naar den Elskede ønsker at blive hende kvit*
Dog det egenlig springende Punkt i Lidelseshistorien
det var jo ikke blot hin lidet ønskede Trofasthed, men
det usalige Ord af den unge Pige, at hun vilde tage
sin Død over Bruddet. Paa samme Tid som Kierkegaard
i Frygt og Bæven lægger Tragedie efter Tragedie om
denne Ytring, bygger et helt Mausoleum over den, en
pragtfuld Æresgrav (uden Lig), kronet med den unge
Piges sørgende Statuette, paa samme Tid vækker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
