Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
339
Lystlære eller Forsagelseslære, Nydelsens eller
Afholdenhedens. Liv; begge Livsformer voksede
for hans Blik til en saadan Magt, at de trykkede
den mellemliggende, naturlige og menneskelige
Væreform ihjel. Derfra det Uhyggelige i hine
Mesterværker. Læser man In vino veritas kritisk,
føler man hvorledes Foredragets samlede Stemning
vekselvis er Klosterlængslen efter Kvinden som det
forbudne Gode og Munkehadet til Kvinden som det
urene Væsen, hvis Berøring fornedrer. Til disse to
Grundstemninger lader alle Udbrud sig føre tilbage,
maaske alene med Undtagelse af «det unge Menneskes»
Tale, det er rent neutral og kønsløs. Bag disse
pragtfulde og overdaadigt aandrige Taler skimtes
ligesom i ubestemte Omrids en større Personlighed,
der snart fæster sit klapperslangeagtige Blik paa
Kvinden i Attraa, snart slynger hende bort fra sig i
Væmmelse med katolsk Præstehovmod og Præsteforagt -
som afvekslende er ren Dæmon og ren Aand.
Forføreren er afvekslende det Samme. Derfor siger
Gordelia om ham: «Stundom var han saa aandelig, at
jeg følte mig tilintetgjort som Kvinde, til andre
Tider saa vild og lidenskabelig, saa attraaende, at
jeg næsten skælvede for ham», altsaa vekselvis Aand og
Dæmon. Og som Citatet siger: Hovedpersonens Lidenskab
er ikke Ungdommens vindende og indtagende Lidenskab,
men en Lidenskab, for hvilken Kvinden skælver, en
udøbt, en hedensk.
Heri ligger imidlertid tillige disse Frembringelsers
dybe og enestaaende Ejendommelighed. De er sikkert
det i literær Henseende Ypperste, Kierkegaard
har skrevet. Det er Arbejder, som skrevne paa et
af Europas Hovedsprog havde gjort deres Forfatter
verdensberømt, især som de fremkom, ikke udskilte,
men som Led i et Hele af modsat Aand. Hvis man
sammenligner Forførerens Dagbog med Schlegels bekendte
Lucinde, hvorfra Motivet som alt berørt er taget,
og hvis man betænker, hvor berømt dette svage og paa
alle Punkter utilstrækkelige Arbejde er blevet, saa
føler man, hvilken Uret Skæbnen gjorde mod Kierkegaard
ved ikke at lade ham fødes i et større Land. Og tager
man In vino veritas og holder den op imod Platons
Symposion, som hvis Modstykke den fremtræder, da maa
man med Beundring sande, at den taaler Sammenligningen
saa godt som overhovedet en moderne Komposition kunde
gøre det. Der gives neppe en større Ros.
I Forførerens Dagbog sætter jeg Indskuddene over
Resten; Saadanne et Par Sider lange Skitser som
Zefyrernes Leg med de
99*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
