Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Søren
Kierkegaard
udkom, saa gjorde til Gengæld Dagbogen en desto større
Opsigt ved Enten-Ellers Fremkomst, fordi det Publikum,
der skyer vanskelige Bøger men snuser i alle, hurtigt
opdagede, at den ubekendte Forfatters Papiruhyre
foruden alle sine Tiltaler til de Medbegravede og
sine højtidelige Afhandlinger om det Æstetiske og det
Etiske, der øjensynligt var skabte til at springes
over, tillige indeholdt Forførerens Dagbog, hvoraf man
allerede paa Forhaand kunde love sig en Himmelbid.
Det var i Virkeligheden en højst genial Frembringelse,
et af hint rige Tidsrums Hovedværker i dansk
Skønliteratur. Men det var en underlig Art Forfører
man her lærte at kende, det var egenlig Skyggen af en
Forfører, fantastisk som ,en Skygge, blodløs som en
Skygge. Der var i denne Dagbog ingen skøn og lykkelig
Sanselighed som under Grækernes dagklare Himmel,
ingen mild og ædel Sanselighed som den fremtræder
i Goethes klare, gennemsigtige Maanelys, ingen
vildtblomstrende Sanselighed som i Byrons gnistrende
Stjerneskudsnat, ingen Sanselighed i egenlig Forstand
overhovedet. Men en aandsaristokratisk Stolthed,
en umættelig Forfængeligheds evigt hungrige Længsel
efter Næring og en Attraa, der molochsagtig udstrækker
glødende Arme efter sin Genstand for at svide den,
fortære den, tilintetgøre den i sit Favntag.*)
Man forstaar Bogen bedre, naar man ogsaa har læst
In vino veritas, hvor dens Hovedperson optræder
paany. Læser man Beskrivelsen. af dette Drikkegilde
i den rette Stemning, hvad ikke er ganske let, naar
man har læst den tit, da er det for En, som stod de
Talende ikke i en oplyst Sal, men i Mørke, og som slog
blaa Luer ud af Munden paa dem ved deres Ord. Det er
dybt ejendommeligt for Kierkegaard, at han med saa
overordenlige Digterevner aldrig har kunnet eller
villet give et uskyldigt eller dog skyldfrit Billede
af det evigt Foraarsagtige i menneskelig Elskov -
hans Ægtepar har et Stænk af Filisteri - men altid
har maattet slynge den jordiske Glæde tilbage i
Fortvivlelsen. Betegnende nok er det ikke lykkedes
ham at give andre Personligheder nogenlunde Synlighed
for Øjet end Fortvivlelsens Apostle. Det laa i, at
han trods sit Forsøg paa at indkile den sædelige
Livskres mellem den æstetiske og den religiøse,
i Virkeligheden kan troede paa to Muligheder:
*) Om Forholdet mellem Forførerens Dagbog og
beslægtede europæiske Foreteelser se Hovedstrømninger
II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
