Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 Søren
Kierkegaard
N3rmien» (Stadier 459) blev her udviklet i en
lige ordrig og tankerig Lidenskabs Tjeneste. Der
fremvoksede under denne Forfatters Hænder ikke blot
«en Literatur i Literaturen», men et Sprog i Sproget,
et Sprog, hvis Stil var saa fjern som muligt fra
Stenstilens Ro og fra Nationalstilens Renhed,
en ophidset, overlæsset, udpenslet og snirklet
Stil, i hvilken Tillægsordet, som gør Foredraget
bredt, spiller en større Rolle end Verbet, som
gør det kraftigt, og Stemningen en større Rolle end
Konturen, men hvor Alt var Lidenskab - et Sproglegeme,
hvor Alt var Puls. Hvor spækket med Udsmykning end
Udbruddet var, den Lidenskab, det udtrykte, var ikke
derfor mindre dæmonisk og mindre følt. Det var et
flammebugtet Sværd med vredent Flaand-tag og indlagt
Klinge, men dræbende i sit Stød. Lykkeligvis blev
det aldrig brugt til at gøre Skade.
Stilen her er en Stil, der sjældent er egenlig talt
som den korte Replik er det, og sjældent er egenlig
skrevet som en Bog; det er en Stil midt imellem,
omtrent som Brevstilen, der har Noget af Talesprogets
Fortrolighed og Fynd, Noget af Bogsprogets indviklede
Sætningsbygning og Ordning. Det er derfor en ren
Virtuos-Stil, som leger med Sproget, gør Kunster
med Ordene, slaar dem i Knude eller slynger dem i
Sløjfe. Den henvender sig - i Modsætning til den yngre
europæiske Prosastil - mere til Øret end til Øjet,
den eftertragter en vis Sangtalens Rytme, som smigrer
Høresansen.*) Kierkegaard hugger ikke Sproget ud til
en Billedstøtte, han forvandler det til et uendeligt
Panorama, som under musikalsk Ledsagelse næsten for
hurtigt drages Øjet forbi.
*) Der er f. Eks. enkelte af Forførerens Billetter,
som er udarbejdede saa rytmisk, at de godt lader
sig nedskrive som Vers af samme Art som dem,
Oehlenschlager har i Oldingen ved Werthers Grav.
Min Cordelia!
Snart, snart er Du min. Naar da Solen lukker Sit
spejdende Øje, Naar Historien Er forbi
Og Myterne begynde, Da kaster jeg ikke blot Min Kappe
om mig. Men jeg kaster Natten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
