Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
343
Det er Lidenskabens Sprog; thi der er Lidenskab i
den ætsende Ironi som i den dybt bevægede Undren,
Lidenskab fremfor Alt i den urolige Fortvivlelse,
der hugger ind i Spidsen for et helt Kavalleri af
Udsagn, det ene kækkere og raskere end det andet, og
der saa svinger af, stanser midt i den stormende Fart,
hvad der frembringer et Indtryk som om Stemmen under
den uhyre Sindsbevægelse slog om. (E. P. II 709.)
Hvor skærende klinger det f. Eks. ikke, naar
Constantin siger: «Forklaringen er ikke vanskelig,
naar man virkelig gør Alvor af at sætte ulykkelig
Kærlighed og Døden i Forhold til hinanden, naar
man har Alvor til at fastholde denne Tanke, og
saa megen Alvor bør man altid have - for Spasens
Skyld.» Hvor gribende virker det ikke, naar «det unge
Menneske» ender sin dybttænkte og tungsindige Tale,
en Jomfrutale i enhver Betydning af dette Ord,
der ligesom svæver i Luften paa aldrig berørte
Sommerfuglevinger, med Udbruddet: Er der Ingen,
som leer? - Og hvormange Digtere formaar vel som
Kierkegaard at male den kolde Selvopgiven i en
enkelt Udtalelse! Man læse i Eks. den Seddel, som
Selvmorderen i Enten-Eller sender sin Broder:
Højstærede Hr. Justitsraad!
Jeg skriver Dem til, fordi De paa en Maade er mig den
Nærmeste, paa en anden Maade er De mig ikke nærmere
end andre Mennesker. Naar De modtager disse Linier,
er jeg ikke mere. Skulde nogen spørge Dem om Grunden,
saa kan De sige, der var engang en Prinsesse, som hed
Morgenskøn, eller noget andet Lignende; thi saaledes
vilde jeg selv svare, hvis jeg kunde have havt den
Glæde at overleve mig selv. Skulde Nogen spørge Dem
om Anledningen, kan De sige, at det var i Anledning
af den store Ildebrand. Skulde Nogen spørge Dem om
Tiden, kan De sige, at det var i den for mig saa
mærkelige Juli Maaned. Skulde Ingen spørge Dem om
nogen af Delene, skal De Intet svare.....
Med Højagtelse
Deres ærbødige.
Som en Raabe over mig, Og iler til Dig, Og lytter
for at finde Dig, Ikke efter Fodtrin, Men efter
Hjertebanken.
Din Johannes.
Et Blik paa det første Udkast til denne Billet
(E. P. L 295) viser Umagen for at faa det Rytmiske
frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
