Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Søren
Kierkegaard
Men man tør Ikke vove at begynde paa Citeren af det
stilistisk Fortræffelige i Kierkegaards digteriske
Frembringelser, man blev da aldrig færdig. Men jeg
maa for at forklare Aar-sagen til at disse Værker
med alle deres Fortrin forholdsvis har fundet
et saa ringe Antal Læsere, gøre opmærksom paa
endnu en stilistisk Ejendommelighed ved dem. Det
er Foredragets Uensartethed. Den reneste Lyrik er
her blandet med et filosofisk Fagsprogs Udtryk for
det virkelighedsfjerneste Oversanselige. Billeder
saa varme og legemlige, som havde Christian Winther
undfanget dem, veksler med Skoleord saa tørre, som
var dte indforskrevne fra en eller anden nordtysk
Hegeliansk Lærestol.
Man tage f. Eks. det Sted i Forførerens Dagbog,
hvor Hovedpersonen samler sine Iagttagelser og Tanker
angaaende Kvinden. Hver har Sit, siger han, det muntre
Smil, det skelmske Blik, det attraaende Øje, det
hængende Hoved, det overgivne Sind, det stille Vemod,
den dybe Anen, det varslende Tungsind, den jordiske
Hjemve, de uskriftede Rørelser, .... og nu fortsætter
han længe, længe endnu med smaa korte Sætninger, om
hvilke Kierkegaard selv engang med stærk Selvfølelse
sagde til Brøchner, at der over hver af dem kunde
bygges en Sonet. Men en halv Side længere nede
beslutter Forføreren pludselig «selv kold at ville
tænke Kvinden kold.» Nu søger han hendes Kategori
og finder den; hun er Væren for Andet. Som Væren for
Andet er hun den rene Jomfruelighed. «Jomfruelighed
er nemlig en Væren, der forsaavidt den er Væren
for sig egenlig er en Abstraktion og kun viser sig
for Andet. Man kan derfor sige, at Kvinden i denne
Tilstand er usynlig.» Og atter fortsættes der længe
i samme Professorstil.
Mest stødende bliver denne Blanding af Sanselighed
og Pedanteri, hvor den findes i en og samme Sætning,
hvad ikke sjældent sker. Man læse f. Eks. Forførerens
ellers skønne og poetiske Skildring af Kvindens Væsen
i den ildfulde Tale, han ved Drikkegildet holder:
«Saa dannede Guderne hende fin og æterisk som af
Sommernattens Taage, og dog fyldig som den modne
Frugt; let som Fuglen, skønt hun bærer en Verdens
Attraa i sig, let fordi Kræfternes Spil er enet z
et negativt Forholds usynlige Centrum, i hvilket
hun forholder sig til sig selv, slank i Skuddet,
bestemt tegnet og dog for Øjet svulmende i Skønhedens
Bølgelinier, fuldendt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
