Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Søren
Kierkegaard
Som man ser, er der endnu ikke givet noget alvorligt
Svar paa nogen alvorlig Indsigelse, der kunde tænkes
rettet mod det kirkelige Ægteskab. Den alene skulde
synes at kunne faa nogen Vægt for Assessor Wilhelm,
at skønt Ægteskabet jo, som han lærer, burde hvile
paa Kærlighed, det dog utvivlsomt i en Mangfoldighed
af Tilfælde ikke gør det og kaldes lige helligt
for det. Men fra denne Indvending snoer Assessoren
sig meget behændigt. Han opstiller en Troessætning,
der som saadan naturligvis ikke begrundes paa nogen
Erfaring angaaende sjælelige Tilstande, men betragtes
som given. Det er denne: Man elsker kun én Gang. Ved
Hjælp af denne Troessætning gaar Forsvaret for det
kirkelige Ægteskab af sig selv: «Man elsker kun én
Gang. For at realisere dette, træder Ægteskabet til,
og dersom Folk, der ikke elsker hinanden, faar i Sinde
at gifte sig, saa kan Kirken jo ikke gøre derfor.»
Han glemmer, at Kirken ligeligt helliger Kærligheds-og
Fornuft-Ægteskabet, ja ligeligt træder til, enten
Parret tror paa den kirkelige Vielses Betydning
eller ikke har det ringeste aandelige Fællesskab med
Kirken.
Ak ja! det er en smertelig Skuffelse, man oplever
ved at studere denne Afhandling igennem som Mand,
naar man erindrer hvor mønstergyldig og overlegen
den forekom En, da man var Yngling. Der er noget i,
hvad Hugo etsteds har sagt: at man lige saa lidt
burde gense de Ideer som de Kvinder, man sværmede
for i sit 18de Aar.
Lykkeligvis staar og falder Assessor Wilhelms Indlæg
for Ægteskabet ikke med dette umodne Arbejde. I
Stadierne tager han Æmnet for sig paany og skønt han
gaar ud fra samme Grundsyn derpaa, er hans Blik paa
Sagen dog her langt dybere gaaende og langt mindre
teologisk hildet. Her er Midtpunktet ikke mere en
Besvarelse af det Spørgsmaal, om Ægteskabet beskyttes
af Kristendommen eller ikke; her ligger Tyngdepunktet
i det rent Menneskelige, i den Beslutning, som optager
Forelskelsen i sig, ligesom overtager Forelskelsen,
og som ved denne Handling grundlægger Ægteskabet. Her
findes den fortrælTelige Henvisning til Aladdins
herlige, af virakblandede Fakler belyste Bryllup,
med Udbruddet: «Stor er Aladdin; han holder Bryllup;
rigtigt, men han gifter sig ikke. Dertil savner han
en Beslutningens Aand, og kun Beslutningen kunde
borge for Aladdin.»
Medens Afhandlingen i En ten- Eller .var holdt i en
højtidelig, om støvede juridiske Indlæg mindende Stil,
synes denne forfattet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
