Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
353
i en af Assessorens Retsferier, dens Tanker har en
rappere Gang, dens Tone er skemtefuld, dens Stemning
udfordrende. Den ser ud som den var skreven af en
lykkelig Mand, tilfreds i sit Husliv, glad ved sin
Hustru, der tilfulde vidste at vurdere det Gode,
han besad; en over al denne Medbør noget overmodig
Mand, som i sin Glæde over at kunne bruge en
Vending af Hamann siger Bæh! til mangen Indvending,
der maaske dog fortjente et Svar, som bedre lod
sig drøfte. Forfatteren røber sig paa én Gang som
en noget pietistisk anlagt Moralist, der i et og
samme Aandedrag læser Goethe Teksten for Mangel paa
Patos og roser Young for hans Fynd -r en Egenskab,
Young visselig aldrig har udmærket sig ved - og
som en varmblodig, begejstret Mand, der med ægte
Kierkegaardsk Sværmeri for det Paradokse samler
sin religiøse Opfattelse af det Erotiske i disse
dristige Træk: «Saaledes er Forelskelsens Vidunder
ført op i Troens Vidunder, Forelskelsens Absurditet i
guddommelig Forstaaelse med Religiøsitetens Absurditet
Frisk Mod! Et simpelt skikkeligt Menneske, der
respekterer sund Menneskeforstand, kan godt forstaa,
at det Absurde er til, og at det ikke lader sig
forstaa.» (Stadier 145.)
Det er næsten en Selvfølge, at en Mand, der holder
saa stærkt paa alt det Overleverede som Assessor
Wilhelm, i Et og Alt deler den vedtagne Opfattelse af
Kvinderj, der i de sidste Tiaar er begyndt at rokkes
overalt i Evropa. Efter hans Opfattelse er Kvinden
udelukkende til for Mandens og Børnenes .Skyld:
At Kvinden vil frigøres, er ham en af vor Tids
mange uskønne Foreteelser, hvori Mændene er Skyld,
og kun en emanciperet Kvinde kunde det efter hans
Opfattelse falde ind at have noget mod Ægteskabet i
dets overleverede Form. Imod de «uan-.stændige Forsøg
paa at faa Kvinden emanciperet» stiller han Paulus’s
bekendte Befaling til Kvinden om i al Underdanighed
at tage mod Lærdom i Stilhed. Imod «al den afskyelige
Tale om Kvindens Emancipation* vil han blot sige
til «den Dosmer, der prædiker Emancipationen»: «Se,
der staar hun i al sin Ufuldkommenhed, et ringere
Væsen end Manden! Har Du Mod, saa klip de rige Lokker
af, overhug disse tunge Lænker - og lad hende løbe
som en Vanvittig, en Forbryderske, til Rædsel for
.Menneskene!**)
Stuart Mill vilde neppe have følt sig bragt til
Taushed af dette
*) Entcn-Eller II. 15, 37, 48, 218, 219. Stadier
107.
G. Brandes: Samlede Skrifter. H.
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
