Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 Søren
Kierkegaard
Forsvar for Kvindens Samfundsstilling i henfarne
og lienfårende Tider, et Forsvar, som støttes paa
Skønheden af hendes lange Haar, hvilket vel vanskeligt
Nogen vil nægte hende Ret til at smykke sig med
som hun vil og lyster. Men Stedet er betegnende som
Vidnesbyrd om Kierkegaards Mangel paa Evne til at
begribe en i streng Forstand moderne Idé.
Ligesom Michelet har han saa til Gengæld for sin
Undervurdering af Kvindens Evne til selvstændigt
Liv et Galanteri overfor den ældre Kvinde, der i
denne Form kun kan findes hos en Mand af «den gamle
Skole». Michelet paastaar i sin Bog om Kærligheden,
at der ingen gamle Kvinder gives, at Kvinden aldrig
bliver gammel; Kierkegaard overbyder ham næsten
med den aandsdyrkende Paastand, at Kvindens Skønhed
tiltager med Aarene (Stadier 115), og Udviklingen
her er ligesaa ridderlig og smuk som fornuftstridig.
Opfattelsen af Kvinden staar i nærmeste Sammenhæng
med Opfattelsen af Ægteskabet. Det var umuligt,
at Assessoren med friere og mere selvstændige
Anskuelser om Kvindens sociale Ret kunde have været
en saa stor Beundrer af Ægteskabet i dets dengang
alene foreliggende Form. Og det var umuligt at han
med denne Beundring kunde forbinde Deltagelse for
Kvindens Ligestilling med Manden i Samfundet.
Der er ingen Tvivl om, at disse Assessorens
Afhandlinger allerede er gaaede over til kun
at have historisk Værdi, men det er ikke derfor
mindre let at begribe det dybe Indtryk, de maatte
gøre paa Forfatterens Samtid. De virkede i Kraft
af Modsætningens allevegne æstetisk herskende
Lov. Det kom mindre an paa, at deres Grunde var
overbevisende, end paa at de ved Tonens Alvor og
Forfatterens Sikkerhed stod i en ret paafaldende
Modsætning til den flagrende, dansende Stil i de
Indlæg for Nydelseslæren, som de gendrev. Den hele
Bande af fortvivlede Ungkarle, som hos Kierkegaard
rettede Angreb paa Ægteskabet, kom ved det Glimt
af Morgensol, der fra Assessorens Afhandlinger
faldt hen over dem, til at se ud som forvaagede
Natsværmere i Morgenbelysning. Tog man dernæst de
Kierkegaardske Undersøgelser og Skildringer af
Ægteskabets Fuldkommenhed under Et - og det var
naturligt, at de snart kom til at staa som en Enhed
for Forfatterens Samtid - da var det ogsaa langt mere
ved det i dem, der var Billede, end ved det i dem,
som var Bevisførelse, at de trængte igennem. Et Bevis
virker jo over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
