Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
361
ikke var blevne til andet end «Skriverkarle i Tjeneste
hos en fantastisk Tænknings Stimdesløshed». Hør
i hvilken Tone han tager dem i Forhør angaaende
deres Forhold til denne lovpriste Udjævnen og
Forsonen af Modsætningerne: «Man taler bestandigt om
Mediationen og Mediationen;- er da Mediationen et
Menneske ligesom Per Degn antager at Imprimatur er
det? Hvorledes bærer et Menneske sig ad med at blive
noget saadant; læser man sig til denne Værdighed,
dette store Filosofikum? eller bortgiver Magistraten
den ligesom Klokker- og Gravertjenester? Man forsøge
blot paa at indlade sig rned disse og andre Saadanne
skikkelige Spørgsmaal af et skikkeligt Menneske,
der jo ogsaa gerne vilde være Mediationen, naar
han kunde blive det paa en lovlig og ærlig Maade,
og ikke enten ved at sige em, zwei, drei, kokolorum
eller ved at glemme, at han selv er et eksistereade
Menneske, for hvem altsaa det at eksistere er noget
Væsentligt og det etisk-religiøst at eksistere
et passende quantum safts* En Spekulant vil det
maaske forekomme abgeschmackt at spørge saaledes.-)
(Afsl. Eftskr. 146.)
Hvilken Formastelse at tiltale en velopdragen
Universitets-lærd, der selv udtrykte sig i det
reneste Professordansk, i et saadant Kaudervælsk! at
sammenligne en Doktor i Teologien med Per Degn! at
betegne den Hegelske Trehed som en Børneremse og
kalde den Kokolorum! Men der er Humør og det godt
Humør i denne Stil (som da ogsaa er indrangeret under
Opskriften eller Eksistensstadiet Humor i Kierkegaards
System), og man læser med Nysgerrighed, hvad en
Mand føler Trang til at sige i et saa overgivent og
hensynsløst Sprog.
Og dette er: At ethvert Menneske bør blive subjektiv,
og at dette er den højeste Opgave for Enhver. Paa
andet Dansk: at Ingen bør stræbe efter ligefrem at
udrette noget i den udvortes Verden eller klage,
hvis en udvortes Virkning af hans Handling udebliver,
men blot bør ville, af yderste Evne i Kraft af Frihed
ville det Gode. At være subjektiv vil sige at være
personlig, være enkelt; derfor betyder hint Ord «det
Gode» i Kierkegaards Mund heller intet Sagligt. Det
Gode er selve den Enkeltes Frihed; Broen mellem ham
og Omverdenen er etisk-religiøst set overhugget. Og
saaledes forsøger da Kierkegaard at hævde en afgørende
Modsætning mellem Etik og Historie. Han henviser
enhver Enkelt til dennes eget Indre og bliver aldrig
træt af at spotte Spekulanterne og Spekulationen,
der over Betragtningen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
