Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Søren
Kierkegaard
paa Jorden. Den tager han op, putter den i Lommen
paa sit Kjoleskød, og hver Gang den rammer ham
bagpaa, siger han: «Bum, Jorden er rund!» Netop
dette bliver Anledning til hans Paagribelse. «Men,
udraaber Kierkegaard, er da Jorden ikke rund, fordrer
Daarekisten endnu et Offer for denne Antagelses Skyld
som i hine Tider, da Alle antog den for at være
saa flad som en Pandekage?» Nej, men der ser man,
hvorlidet Udtalelsen af en saglig Sandhed betyder
for den Enkeltes personlige Stilling til det Sande.
Af Rædsel for denne Yderlighed styrter Kierkegaard
sig da ud i det Modsatte: Subjektiviteten [Selvet]
er Sandheden, eller hvis han allerede tvinges
til at give en Begrebsbestemmelse, saa svarer han:
«Sandheden, den højeste Sandhed for en Eksisterende,
er den objektive Uvished, fastholdt i den mest
lidenskabelige Inderligheds Tilegnelse.» (AfsL
Eftskr. 150). Men denne Begrebsbestemmelse af Sandhed
er kun en Omskrivning af Tro. Tro er netop Modsigelsen
mellem Inderlighedens uendelige Lidenskab og Uvisheden
om det Saglige. Den objektive Uvished er cle «70,000»
Favne Vand, paa hvilke den Troende holder sig oppe,
og troer - Paradokset. Men hvad er Paradokset? Det er,
at den evige Sandhed er bleven til i Tiden, at Gud er
bleven til, er født, har vokset o. s. v. (anf. Sted
155).
Der ligger for Kierkegaard den yderste Vægt paa,
at alt dette troes historisk og udvortes at være
sket. Man skulde mene, at det for en Tænker
af denne Rang var ligegyldigt om han havde en
saakaldt historisk Kristus eller Kristus blot som
ideal. Selv siger han jo i Stadierne: «Hjælper
det nu til Troen paa det Store, at man véd, det
er historisk? Nej slet Intet. Denne Viden hjælper
En blot ind i et Sansebedrag, der bedaares af det
Stofagtige. Hvad er det, jeg véd historisk? Det er det
Stofagtige. Idealiteten véd jeg ved mig selv, og véd
jeg den ikke ved mig selv, saa véd jeg den slet ikke,
al historisk Viden hjælper ikke»*). Saaledes siger
han selv undertiden; men naar han taler saadan, da
tænker han kun paa den saakaldt profane, verdslige
Historie; den «hellige» Historie tilhører for ham
en anden Verden. Og nu udvikler han paa hundreder
og atter hundreder af Sider, hvorledes dette, at den
Enkeltes evige Salig-
*) Stadier 411, smlgn. AfsL Efterskr. 246, hvor
Sætningen gentages, og Renan: Etude d’histoire
religieuse 214, hvor samme Tanke er udtrykt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
