Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
373
lian kendte Shakespeare, beroede det kun paa, at
de tyske Romantikere saa ivrigt havde fremdraget
og beskyttet denne Digter; iøvrigt var England og
Frankrig for Kierkegaard to store lukkede Bøger. Han
kendte ikke disse Landes Videnskab, han kendte endnu
mindre deres Romaner; derfor sporede han ikke heller
at den nye Tids Sjælelære og Sædelære i dem brød
frem. Psykologierne kommer i Reglen adskilligt bag
efter Romanerne i Fremstillingen af en Tidsalders
Livsanskuelse og Sjælekyndighed. Kierkegaard følte
ikke, at der i Romaner som Auerbachs eller George
Sands var udtalt og fremstilt en ny Verdensanskuelse,
i Sammenligning med hvilken den, som kom til Orde
i samtidig dansk Skønliteratur, var indskrænket og
forældet.
Under denne Mangel paa Forhold til Verden,
blev Danmark eller nøjere Kjøbenhavn hans
Verden. Afsideslevende udviklede han sig til at
blive et stort Særsyn i det Afsides. Han delte
de dalevende Danskes sædvanlige Overtro paa alt
Dansk. Han mente (som han undertiden udtalte det til
Brøchner) at Danmark i Mynster havde Tidsalderens
største Prædikant, i Heiberg den største dalevende
Æstetiker, i Madvig Tidens største Filolog, og hvad
han ikke sagde, men undertiden dog ogsaa sagde: i
ham den største dalevende Prosaist, en endda mindre
overspændt Antagelse end de andre var. Saameget er
vist, at han var altfor stor for Landet. Snart skulde
han med bitter Smerte faa det at føle.
XXIII
Det var i December 1845. Kierkegaard havde til
sin Bogtrykker afleveret det hele Manuskript til
Afsluttende Efterskrift og Hovedarbejdet i hans
Forfatterskab var gjort. Foruden den lange Rækkefølge
af de oven omtalte pseudonyme Skrifter havde han
endnu forfattet et Antal af atten opbyggelige
Taler, som under hans eget Navn udgaves jævnsides
med Pseudonymerne. Kierkegaard har med særegen Iver
udhævet denne Omstændighed af Frygt for, at man skulde
ville give det Skinnet af, at han som Forfatter
var begyndt som en Art Byronianer og derpaa med
Aarene var bleven religiøs. Men vi har allerede set,
hvorledes han fra sin tidligste Ungdom havde stillet
sine Aands-evner i Kristendommens Tjeneste. Naar han
nu og da havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
