Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 Søren
Kierkegaard
de forskellige Blottelser, hans Modstander havde givet
sig. Kierkegaard havde fuldstændigt forregnet sig,
hvis han havde stolet paa, at hans Personlighed skulde
indgyde Goldschmidt Respekt; end ikke det Hensyn,
at Corsaren her stod overfor Danmarks betydeligste
dalevende Prosaforfatter, siden Holberg overhovedet
den betydeligste, Danmark havde frembragt, synes at
være kommet i Betragtning.
Det var ikke heldigt for Kierkegaard, at han havde
sat sin Artikel i Bladet Fædrelandet, der længe havde
set skævt til sin yngre og heldigere Fælle og som
med Glæde optog en Artikel mod den langt mere læste
Corsar*).
Men Goldschmidts Situation var dog langt mindre
misundelsesværdig. Det er en dum Ting at udskælde en
Mand, man umiddelbart forinden har rost, og tilmed
paa hans egen Bestilling, og det er en styg Ting
at aftegne en sjælden Mand i Karikatur og og give
Egenhederne i hans Ydre og hans Dragt til Pris for
deres Latter, der altid ler med Spasmageren og af
den aandelige Fornemhed.
Ser man herpaa med vor Tids Betragtning af Sligt,
da synes den hele Sag ganske vist neppe værd at
nævne. Offenlige Personer er nutildags saa vante
til at udskældes i den saakaldt alvorlige Presse,
at saadant betragtes som en Sag af den mindst mulige
Vigtighed. Fremragende Mænd er saa vante til at
angribes og latterliggøres i Smudsbladene, at Ingen
græmmer sig over den Virksomhed, der udfoldes af
Hr. Gennemrakker, Hr. Æreløs, Hr, Lus, Hr. Usseldom,
Hr. Galdegul med fler af disse Ravne, Der leve af
Nationens bedste Navne**).
Dengang synes imidlertid Corsaren at have havt mindst
den Magt, som i vore Dage den herskende saakaldt
alvorlige Presse. Saaledes ses det f. Eks. af Baron
Rosenkrantz’s efterladte Papirer,
*) Corsaren havde naaet en saa enorm, for Landet
uproportioiieret Udbredelse, at Alle vaandede sig
under dette Tyranni. Og paa ’Fædrelandets Kontor
var det længst Dommen: der maa gøres Noget .... Da
handlede jeg; det var den største Tjeneste, jeg i det
Øjeblik kunde -gøre Fædrelandet; Gjødwad kom ilende
op til mig for at faa Artiklen og stod hos mig,
mens jeg skrev det Sidste. (E. P. II. 314.)
**) Adam Homo, 9de Sang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>