Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 Søren
Kierkegaard
første Hold pseudonyme Skrifter. Det Dæmpede
og Bløde laa ikke for ham; med den stærkere og
strengere Opfattelse af Livet fik han alle sine
Kræfter igen. I Kærlighedens Gerninger nedlagde
han hvad der fandtes i hans Sjæl af dyb Medlidenhed
med den sunkne Slægt og af kraftig Lægedom for de
Ulykkelige og de Slappe. Denne Bog er Orgelet i den
store Concert af hans Værker. Her skildrer han (L
95) den Kærlighed til Næsten, som laa bag ved hans
Levevis paa alfar Vej. «Det er langt lettere og langt
bekvemmere at liste sig gennem Livet ved at leve i
fornem Tilbagetrukkenhed, hvis man er en Fornem,
eller i ubemærket Stilhed, hvis man er en Ringe,
ja man kan synes at udrette mere ved denne listende
Levemaade, fordi man nemlig udsætter sig for meget
mindre Modstand.» Men det gælder, siger han, ikke
om at undgaa Modstand, men oni at elske Næsten. Han
mindes ogsaa her Corsaren: «0 der gives Forbrydelser,
som Verden ikke kalder Forbrydelser, som den lønner
og næsten ærer - og dog, dog vilde jeg hellere,
hvad Gud forbyde, men jeg vilde dog hellere ankomme i
Evigheden med tre angrede Mord paa min Samvittighed,
end som en udtjent Bagvasker med dette rædsomme,
uoverskuelige Læs af Forbrydelser, der var dynget op
Aar efter Aar, der kan have grebet om sig efter en
næsten utænkelig Maalestok, lagt Mennesker i Graven
o. s. v.»*) Strengheden i hans Opfattelse tager til,
fordi han overhovedet, som det rigtigt er blevet
bemærket, her ser en Viljesakt i enhver sjælelig
Rørelse hos Mennesket, teologisk bliver staaende
ved Egenkærligheden som Kendsgerning uden sjæleligt
at undersøge, hvorfor og hvorledes Jeget bliver
egenkærligt.**)
De Opbyggelige Taler i forskellig Aand, som udkom
samme Aar (1847), udmunder i en Skildring af den
Forhaanelse og Forfølgelse, for hvilken Sandhedens
Vidne er udsat, og af hvorledes man tror at gøre Gud
en Velbehagelighed ved at martre ham. Det fremhæves
saa, hvormeget bedre dette dog er for Sandhedsvidnet
end at blive madet med Beundringens Slikkeri og føre
en Tilværelse, som bliver usmagelig, fordi den er
uden Salt. Derfor glædede Apostlene sig ogsaa over
at blive hudstrøgne. ***)
De opbyggelige Talers sidste Afsnit hed Lidelsernes
Evangelium.
*) Se E. P. II. 312 hvor dette anvendes paa
Corsaren. *») Høffding. Den humane Etik 138 ff. )
Opbyggelige Taler i forskellig Aand III. 128, 138.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
